Da den faglige kamp kom til bogbranchen

I år 1900 tog BMF – Boghandlermedhjælperforeningen en drejning fra at have været en selskabelig og kulturel forening til også at være en fagforening. Den faglige kamp var kommet til boghranchen

 

Af Niels Erik Knudsen

 

BMF har været en del af HK siden 1952, men lige fra starten har der været et slags skæbnefællesskab. I år 1900 havde BMF eksisteret i 17 år. Det var det man kaldte en harmoniforening, dvs. at både medhjælpere og deres arbejdsgivere kunne være medlem. BMF var derfor ikke tænkt som en fagforening, men som en forening der skulle varetage en faglig og kulturel udvikling af branchens folk.

Men op gennem 90’erne fik flere og flere indenfor handelsområdet en faglig bevidsthed – godt inspireret af det øvrige samfund hvor Socialdemokratiet fik fodfæste og  fagbevægelsen så småt blev etableret. Også boghandlermedhjælpere ønskede at forbedre levevilkårene. Der bredte sig en faglig bevidsthed.

 

HK’s oprettelse

Centralorganisationen af Danske Handels- og Kontormedhjælperforeninger (senere HK) blev stiftet den 23. september 1900. Det var en sammenslutning af en række handelsmedhjælperforbund i forskellige danske byer. Det nye forbund havde i stiftelsesåret ca. 700 medlemmer. Til sammenligning havde BMF i år 1900 411 medlemmer heraf 188 i provinsen. Folkene der arbejdede på at skabe Centralorganisationen foreslog i 1899 BMF et samarbejde eller en sammenlægning. For det nye forbund ville det have været et stort skridt, hvis man på den måde kunne få hele boghandlerfaget ind fra starten. Man ville ikke bare forøge medlemstallet, man ville også kunne trække på organisatoriske erfaringer. BMF var på det tidspunkt en af de bedst drevne interesseorganisationer.

 

BMF siger nej

Henvendelsen fra Centralorganisationen blev drøftet i BMF’s bestyrelse, ved et medlemsmøde  og på en ekstraordinær generalforsamling. Bestyrelsens holdning var at ethvert fag måtte ordne sine egne sager selvstændigt. Bestyrelsen fik opbakning og blev genvalgt. Men samtidig med denne holdning erkendte man også at der var problemer – problemer man selv skulle løse hvis man stod udenfor den nye fagbevægelse. En del boghandlermedhjælpere havde fra starten meldt sig ind i Centralorganisationen eller i en af de lokale afdelinger og mange BMF’ere lagde pres på bestyrelsen for at få en mere faglig retning – noget bestyrelsen ikke var fremmed over for. To år før havde man taget initiativ til oprettelsen af Boghandlerfagskolen og medhjælpernes ret til at etablere sig som selvstændige boghandlere havde længe været på programmet.

 

Det faglige udvalg

For at få en faglig linie nedsatte bestyrelsen ”Udvalg for de faglige Krav” der bestod af medlemmer både fra provinsen og hovedstaden. Udvalgets opgave var at udforme nogle faglige krav og udstikke nogle retningslinier og strategier for at få disse krav opfyldt. Udvalget afleverede en betænkning med en række krav og et forslag til et medhjælpermøde, hvor samtlige medhjælpere skulle inviteres for at diskutere kravene og derefter godkende dem. Udvalget og bestyrelsen gik  derefter sammen for i praksis at planlægge det store arrangement. Da arbejdsdagen dengang var meget lang og weekendarbejde også forekom, valgte man at afholde mødet i Pinsen 3.-4. juni. Da medhjælpere fra hele landet skulle have mulighed for at nå frem, valgte man Fredericia som det mest centrale sted.

 

Fredericia 1900

Fredericia-mødet har siden hen fået status som en af de vigtigste begivenheder i BMF’s historie – en vigtighed man allerede dengang var klar over. I mødereferatet står der bl.a.: ”Naar der da her skal gives en Beskrivelse af dette Møde, hvortil Boghandler-Medhjælperforeningen for første gang havde stævnet alle danske Boghandlermedhjælpere for i Fællesskab at drøfte de for hele Standen vigtige faglige Spørgsmaal, vil det ikke være for meget sagt, at de Beviser paa Sammenhold og godt Kammeratskab, der ved denne Lejlighed fremførtes, ubetinget i Fremtiden vil staa som lyse og klare Minder, dannede en Grundvold, paa hvilken der sikkert senere vil kunne bygges videre”.

I alt ankom omkring 100 medhjælpere til Fredericia Pinse formiddag. Et imponerende tal når man tager i betragtning at kun medhjælpere havde adgang og at foreningens samlede medlemstal på 411 også talte en række boghandlere og andre arbejdsgivere. I mødet deltog også formanden for Svenska Bokhandels-Medhjälpare-Föreningen mens der var afbud fra hans norske kollega. Til lejligheden havde københavnske medhjælpere dannet et sangkor der sang ved mødets åbning i Teatersalen i Fredericia.

Efter åbningen var der et foredrag af Xylograf Hendriksen om boghåndværkets udvikling fra Gutenberg til moderne bogfremstilling. Foredraget blev underbygget af en lille udstilling af boghåndværk. F. Hendriksen var ikke hvem som helst. Han er nok den største skikkelse indenfor dansk boghåndværk og han var med til at få dansk bogfremstilling op på et højt teknisk niveau. Efter Hendriksens foredrag var der middag. Til middagen blev der sunget ”En Pinsehymne” – en sang skrevet specielt til lejligheden af boghandler Andreas Dolleris fra Vejle der var inviteret med som gæst (om Dolleris se Bogormen nr. 1 2000. Efter middagen blev der taget et billede af alle deltagerne hvorefter det faglige møde kunne begynde.

 

Det faglige møde

BMF’s formand, P. Haase (den senere forlægger) indledte mødet og ridsede baggrunden op. Han så den faglige bevidsthed som ”et Tidens krav, som en Bevægelse, der ikke lod sig standse eller burde standses”. Men han understregede også at man måtte fastholde en ”ikke-revolutionær Karakter”.

Efter formandens indledning fik formanden for det faglige udvalg, Chr. Kønig ordet og opridsede de punkter der skulle diskuteres: lærlingespørgsmålet, medhjælperes ret til etablering, pensionsspørgsmål og kvinders ligestilling.

Specielt diskussionen om kvinderne var interessant også set på en afstand over 100 år. Kvinder havde i boghandelen været brugt som løshjælp uden faguddannelse og ofte til en ringe løn, da de ikke skulle leve af det, men have tiden til at gå indtil de blev gift – eller de skulle have tiden til at gå når de var blevet gift. Mødet vedtog at stille krav om at kvinder for at arbejde i boghandel skulle have gennemgået samme læretid som mændene inklusiv Boghandlerfagskolen og derefter have samme løn.

Mødet fortsatte næste formiddag, hvorefter man sendte telegrammer til boghandlernes og forlæggernes foreninger om at man var rede til forhandlinger. Derefter kørte man i særtog smykket med flag og bøgegrene til Vejle, hvor boghandler Dolleris havde udstillet sin store samling af ting der havde tilhørt digteren Johannes Ewald i Rådhusets sal. Derefter var der middag med mange taler og siden hen en sejltur på Vejle Fjord ud til Hotel Munkebjerg hvor et orkester spillede. Efter gåture og afsluttende spisning tog man hjem. Inden afrejsen havde man dog modtaget et telegram fra forlæggerforeningens formand, G.E.C. Gad hvor det bl.a. hed: ”Jeg er sikker paa, at Danmarks Boghandlere i disse herlige Pinsedage med glæde i Tankerne have fulgt den unge Generation, hvis Sammenslutning kun kan være de Ældre kær, og som spår en god Fremtid for vor fælles Gerning”.

 

Efter Fredericia

Således sluttede den første store faglige manifestation i BMF i søde og flotte ord. Derefter blev det hverdag og de smukke ord var væk. Forhandlingerne blev svære og træge men man opnåede da resultater hen ad vejen. Fredericia-mødet havde startet en faglig udvikling og i de næste 50 år skulle BMF fungere både som en fagforening og som en selskabelig forening.

50 år senere havde BMF ændret struktur og man gik over til at holde delegeretmøde i stedet for generalforsamling. Det første delegeretmøde blev holdt den 3. juni 1950 i Fredericia. Det var samtidig et jubilæumsstævne og der var lagt op til at det skulle have samme status som det første møde, men det blev ikke tilfældet. Der var ingen fremtidsvisioner. I stedet fejrede man fortiden og gennemgik udviklingen siden 1900. I mødet deltog Michael H. Jensen der var dirigent på det første møde og som lige efter blev den BMF-formand der skulle føre Fredericia-mødets visioner ud i livet. På mødet i 1950 fastholdt man stadigvæk BMF’s uafhængighed men derefter gik det stærkt. Mange BMF’ere var allerede medlem af HK og mange boghandlere havde overenskomst med HK. Derfor mente de at det var besværligt også at have overenskomst med BMF. Da Provinsboghandlerforeningens formand, Johs Barkholt året efter meddelte at hans forening fremover kun ville have overenskomst med HK, var der kun én vej, nemlig at BMF gik ind i HK. Alternativet var på længere sigt at foreningen ville dø. BMF har været en del af HK siden 1. januar 1952, men har haft samspil og modspil med HK lige så længe HK har eksisteret.

 

Bogormen nr. 3, 2000 (lettere ændret 2013)

 

Læs mere om BMF