1924 etableres som papirhandel i Lavgade (50 m2) af G. Jensen.
1.1.1932 flytter til Apotekergade 13.
1950'erne overtages af G. Jensens søn, H. Steen Jensen.
1981 dør H. Steen Jensen og forretningen føres videre af hans enke, Margrethe Jensen.
28.5.1983 Birgit og Mogens Lorentzen (f. 1953 og 1949) overtager og skifter navn til Papir Lorentzen.
1.5.1988 flytter ind i nabobutikken og øger arealet fra 65 til 130 m2. Adressen er stadig Apotekergade 13. Sortimentet udvides med bl.a. software og bøger. Bliver samtidig medlem af den nye kæde, Bog & idé og skifter navn til Lorentzen Bog & idé.
15.8.1990 forretningen bliver rabatberettiget boghandel med Ingelise Asmussen (f.1970) som faglig leder.
1990 Christine Wolff (f.1968) er leder af bogafdelingen.
1992 i løbet af fire år har Lorentzen udvidet forretningen 4 gange, siger han til Jydske Vestkysten 31.5.1992. Den er nu på 400 m2 og har 5 medarbejdere.
dec. 1993 butikken trues med bombesprængning. Det er heldigvis tomme trusler.
1997 Birgit Lorentzen faglig leder.
1.5.2001 forretningen overtages af Arnold Busck og fusionerer med Sønderjydsk Boghandel, Apotekergade 4, Haderslev, som Busck overtog 1989-99. De to forretninger drives videre fra Apotekergade 13 og Sønderjydsk ophører. Bogladechef Carsten Moos (f. 1957).
2.7.2008 Arnold Busck køber B.O. Bøger og Jørn Bach bliver direktør for den nye storkæde med 37 butikker og en samlet omsætning på omkring 500 mio. kr. Alle den nye storkædes butikker får navnet Arnold Busck.
27.4.2020 indgiver Arnold Busck-kæden konkursbegæring. Alle 29 butikker lukker. ”Likviditeten er sluppet op. Så kort kan det siges. Covid-19 nedlukningen har gjort det umuligt at holde virksomheden kørende. Vi har gjort alt, der står i vores magt for, at virksomheden kunne køre videre, men det har desværre ikke været muligt” skriver kæden i en pressemeddelelse.
19.5.2020 overtager Indeks Retail, der driver kæderne Bog & idé, BOGhandleren og Legekæden, 14 af de tidligere Arnold Busck forretninger, bl.a. denne. Ny ejer Lars Abrahamsen der også driver boghandel i Aabenraa og i Ribe. |