Til forsiden
Udskriv siden


Schultz Boghandel

Tidligere navne: Brødrene Salmonsen, J.H. Schultz Information A/S

Ophørt


Interiøre 1985

Schultz's gård på Højbro Plads 1796



Schultz Boghandel 1985

Adresse: Vognmagergade 7 (tidl. Tordenskjoldsgade, Havnegade, Møntergade 19) - nu Albertslund
By: København K
Historie 

1783 bogtrykker  J.F. Schultz (1756-1817) fra Odense afslutter sin uddannelse i det Berlingske Bogtrykkeri 1778, køber H.C. Sanders trykkeri for 500 rdl., lejer sig ind i St. Færgestræde og opbygger i løbet af ca. 20 år Københavns største bogtrykkeri.

1787 flytter i egen gård Højbrostræde 64.

1792 gifter sig med den velhavende bryggerienke Dorthea Christine Hostrup f. Holm.

juni 1795 ejendommen brænder ned – han køber P.M. Høpfners trykkeri og forlag i Skindergade for 30.000 rdl.

sept. 1795 udnævnes til første universitetsbogtrykker og kgl. hofbogtrykker.

28.11.1817 efter J.H. Schultz’ død videreføres trykkeri og forlag af hans enke.

6.2.1821 enkefru Schultz dør. Hendes søn fra 1. ægteskab med brygger Jens Michelsen Hostrup, Jens Nicolai Chr. Hostrup Schultz (1782-1849) overtager. Han er udlært hos sin stedfar og udvider nu aktiviteterne og bliver også universitetsbogtrykker og kgl. bogtrykkeri. Gift 2 gange.

12.9.1849 Hostrup Schultz dør, trykkeriet videreføres af hans børn og senere alene af sønnen (fra 1. ægteskab med Jacobine Heimann 1878-1819) Jens Niels Nicolai Hostrup Schultz (1812-88), der køber sine søskende ud.

Har filial i Rigsdagsbygningen og udfører både Universitetes, Rigsdagens og størstedelen af ministeriernes trykarbejde, herunder love og bekendtgørelser.

Fra trykkeriet udgår desuden store videnskabelige værker, særligt orientalske skrifter. – Gift med Vincensine Urbine Cathrine Prom.

1.7.1875 videreføres af 4. generation, sønnen J.J. Fred. Hostrup Schultz (1834-95) fra 1893 sammen med Brødrene Salmonsen i Tordenskjoldsgade medforlægger af "Salmonsens store illustrerede Konversations-Leksikon" 1-19 under redaktion af Chr. Blangstrup og med støtte fra Carlsberg Fonden.

28.6.1895 Hostrup Schultz dør af et hjerteslag. Hans enke Marie Charlotte Elisabeth Lilla f. Rønckendorff (f. i Braunsweig 1841) viderefører virksomheden.

1.2.1908 enkefru Schultz overdrager virksomheden til et aktieselskab med sig selv samt hrs. Ch. Shaw og kontorchef Carl Cort som bestyrelse og trykkeriets mangeårige leder J. Fæster som direktør.

1911 leksikon’et er nu komplet.

1.1.1911 J.H. Schultz overtager boghandelen Brødrene Salmonsen efter den seneste indehaver, Isaac Salmonsens, død 10.7.1910.

Boghandel og forlag flytter til Havnegade 15.

Andr. Münster (f. 1878) bliver bestyrer af boghandelen.

Fra nu af er virksomheden både trykkeri, forlag og boghandel.

1.1.1913 forlaget skilles ud som A/S J.H. Schultz Forlag og flytter til Møntergade.

1915-30 udsender 2. udgave af »Salmonsens Konversationsleksikon«, denne gang i 26 bind. Efter Chr. Blangstrups død i 1926 overtages redaktionen af Johs. Brøndum Nielsen og Palle Raunkjær.

1919 Andr. Münster forlader boghandelen.

1941-43 under besættelsen udgiver forlaget en stor Danmarkshistorie i 6 bind.

1949 udsendes det mindre leksikon »Den Nye Salmonsen« og en ét-bindsudgave.

1939 ny leder af boghandel og forlag: Børge Rekdal (f. 1906).

Under hans ledelse udvikler forretningen sig enormt. Det bliver den juridiske boghandel, hvor man køber love, betænkninger, cirkulærer og juridisk litteratur.

1967 Ole Trock Jansen (f. 1923) bliver adm. direktør hos Schultz. Han er 7. generation af Hostrup-Schultz familien. Ansat siden 1961. Han overtager også aktiemajoriteten i firmaet.

27.4.1972 afskedsreception for Børge Rekdal, der går på pension efter 35 år, de sidste 32 som chef.

6.4.1973 delvis afvikling af boghandelen (skønlitteratur og børnebøger m.m. udgår, Børge Jakobsen, Biblioteksboghandelen, overtager restlageret).

1.2.1977 udnævnes Niels Stubbe Østergaard til direktør.

1979 boghandelen fortsætter som erhvervsboghandel med salg af de statslige publikationer, som Schultz er storbogtrykker af.

Ulla Yvonne Petersen bliver daglig leder.

1983-88 Poul Bay (f. 1941) er direktør for boghandel og forlag.

1986 nye tider og nye krav betyder, at Schultz opdeles i en række datterselskaber ejet af Schultz Holding, der igen ejes af Schultz-Fonden.

Forlaget bliver til Schultz-Information.

1.4.1988 daglig leder i Schultz Boghandel efter Paul Bay: Trine Brehmer (f. 1964).

1.10.1990 ny daglig leder: Birgitte Bernild (f. 1962).

1991 boghandelen flytter til Vognmagergade.

1993 ny daglig leder: Anne Petersen (f. 1969).

Tina Jessen er i en kort periode leder.

1.6.1998 ny daglig leder: Henriette Vindekilde (f. 1969).

28.1.2002 flytter til Herstedvang 4, Albertslund – se Albertslund.

Kilder bl.a.: H. Ilsøe + www.schultz.dk + Dolleris I Om Schultz-familien J.N.C.H Schultz (1782-1849) og J.N.N.H. Schultz (1812-1888) og J.J.Fr. H. Schultz (1834-1895) og dennes enke Marie Schultz (f. 1841) – Da dette er en boghandlerhistorie er der ikke redegjort så udførligt for Schultz-familien, men se yderligere oplysninger hos Andreas Dolleris: Danmarks Boghandlere 1837-1892 (Odense, 1912) + H. Ilsøe: Bogtrykkere og deres virksomhed i København c. 1600-1810).

 
Personer: