Til forsiden
Udskriv siden


Saugman, Per Gotfred

(26.7.1925-25.11.2005) Som 16-årig kom han i lære i Ejnar Munksgaards Boghandel, og turen gik videre til Schweiz og England, før han vendte tilbage til Munksgaard. Som 27-årig blev han sales manager hos Blackwell Scientific Publications i Oxford, og allerede året efter sad han i chefstolen. Per Saugman fik hurtigt B.S.P. gjort til et af verdens førende videnskabelige forlag med filialer i flere verdensdele, og han medvirkede til at Blackwell i 1964 overtog aktiemajoriteten i Munksgaard. Han var bestyrelsesformand i Munksgaard-gruppen fra 1967-92 og en af arkitekterne bag den kraftige ekspansion. Han var formand for bestyrelsen i Atheneum fra medarbejderne overtog boghandelen i 1978. - Sammen med Bent W. Dahlstrøm var han redaktør af Bogormen 1951-52. - Per Saugman har skrevet bøgerne, From the First Fifty Years (1989) om Blackwells historie, errindringsbøgerne Th Way I Think It Was (1992), The Way It Was (1993), Noget med bøger (1995) og biografien om Ejnar Munksgaard, I bogens verden. - Gift 1. gang med Patricia Doreen Fulford, (10.3.1929-2004). Gift 2. gang med Sidsel Brun (f.31.1.1949).  (Bogmarkedet nr. 12, 2005 + NEK).

 

 


Forretninger

Foreninger