Til forsiden
Udskriv siden


Støckel, Svend Aage

 

(f.16.9.1887) søn af bog- og papirhandler i Løgstør Carl F. Støckel (1855-1928/32) og Henriette Joachime Augusta Hansen (f. 1853). – Lærling og medhjælper hos sin far fra 1903 og i 15 år (1913-28) 1. mand hos David Christensen i Kjellerup. "En ualmindelig trofast og virksom natur; det var mig en stor sorg, da han pga. farens død måtte forlade mig for at overtage forretningen i Løgstør, som han siden på egen hånd har drevet som B-Boghandel", skrev David Christensen i sin anbefaling til Forlæggerforeningen, da Svend Aage Støckel 3.11.1940 ansøgte om rabatberettigelse, hvilket bevilgedes 1.1.1941. – Først som 76-årig afstod han boghandelen til sin efterfølger, efter mere end 40 års virke. – Gift i Løgstør 1918 med Camilla Bonde (f. 17.5.1893) datter bryggeriejer i Løgstør Chr. A. Bonde (18.7.1865 - 16.3.1930) og hans kone Kirstine (f. 20.7.1865). – Deres søn Carl Frederik Støckel (f. 7.12.1919) blev også udlært ved boghandelen. (Dolleris II + Arkiv + VM).


Forretninger