Til forsiden
Udskriv siden


Andersen, Hans W.

(f.2.10.1945) blev efter realeksamen udlært i Gentofte Boghandel hos Richard Becker og var medhjælper i Danø’s Boghandel i Charlottenlund. Han supplerede uddannelsen med udlandsophold i England, Tyskland og Sverige og tog merkonom i 1974. 1970 kom han til Arnold Busck, hvor han – efter et års afbrydelse (1973), hvor han var repræsentant for Europa for Academic Press, gjorde karriere: Leder af fag- og lærebøger, ansvar for udenlandske subskriptioner, bogladechef i Arnold Busck Birkerød 1984-91 og fra 1992 boghandler i Arnold Busck i hovedforretningen i Købmagergade. – Om hans arbejde her skrev kollegaen og vennen Troels Bek ved 60-årsdagen i 2005: "Her kommer Hans’ bedste evner til sin fulde ret, hans store viden, ikke kun inden for litteratur og kunst, men også en enorm almenviden, en belæsthed ud over det sædvanlige og en suveræn betjening af de mange almindelige og ualmindelige kunder – forfattere fx – som han har det så godt med. Jeg har haft den store fornøjelse at rejse til bogmesser med Hans godt 100 gange, og jeg sætter utrolig pris på dine gode råd og store hjælpsomhed og din beskedne måde at være en god kammerat på." – April 2007 stoppede Hans Andersen hos Busck – efter 33 år, dog ikke for at gå på pension. Han blev leder af den nyetablerede boghandel på Glyptoteket. (Bogmarkedet 8/2007).


Forretninger