Til forsiden
Udskriv siden


Kønig, Christian Niels Frederik

(24.2.1857-22.8.1935) i København som søn af typograf Kønig. Lærling hos Georg Chr. Ursins Eftf. Marts 1882 til marts 1887. Medhjælper i Ernst Bojesens Kunsthandel fra 1.4.1887 til 31.12.1895. Derefter ansat på Ernst Bojesens Nordisk Forlag der opstod ved en fusion mellem Bojesens Forlag og P.G. Philipsens Forlag. Nordisk Forlag fusionerer med Gyldendal 1. 1.1904 under navnet Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag A/S.  Her bliver Kønig inspektør indtil han i 1907 blev udnævnt til direktør i Gyldendals norske afdeling i Oslo. Her var han i 20 år. I 1927 vendte han tilbage til Danmark, hvor han året efter blev redaktør af Dansk Boghandlertidende – en stilling han havde indtil 1934. Kønig blev formand for BMF i 1891 og var det indtil 1896. Han transformerede BMF fra en selskabelig forening til en fagforening – i konkurrence med det nystartede HK. Han var formand for BMF’s faglige udvalg, der i år 1900 arrangerede BMF’s medhjælperstævne i Fredericia og han udarbejdede foreningens faglige program. Han tog også initiativ til BMF’s Pensionsforening som blev stiftet i 1901 med ham som formand. – Modtog ved sin afgang i Norge af den norske konge Ridderkorset af St. Olufordenen og samtidig modtog han i Danmark Dannebrogsordenens Ridderkors. 29.5.1935 modtog han som den første BMF’s ærestegn, Gulduglen. (Bogormen, februar 1927 og august 1935).


Forretninger

Foreninger