Til forsiden
Udskriv siden


Lauridsen, Jette

(3.4.1950-11.11.2010) begyndte sin karriere på Grafisk Forlag i 1967 og kom i 1971 til Brachts Boghandel på Gl. Kongevej, Frederiksberg. Her var hun i 17 år ind til hun i 1988 kom til Bog & idé, B.O. Bøger, Rødovre Centrum. Her var hun bl.a. ansvarlig for uddannelse af elever. Hun udlærte bl.a. sin senere chef Suzanne Bach-Marklund. I 1992 skiftede hun til Gad på Strøget i København og var her indtil 1996, hvor hun blev ansat til at starte en boghandel i det nye filmhus i Egmonts gamle bygning i Vognmagergade. I 1998 vendte hun tilbage til Gad – først som ledervikar i Lyngby og i Frederiksbergcentret, for så at starte opbygningen af en ny boghandel på Statens Museum for Kunst, som Gad havde vundet i licitation. Forretningen åbnede i november 1998. 2001 skiftede Jette Lauridsen til et mindre stressende job i Schultz Boghandel – først i Vognmagergade, siden i Albertslund. Men jobbet blev for stillesiddende, så i 2002 blev hun ansat i Politikens Boghal på Rådhuspladsen i København, hvor hun senere blev souschef.  – Gift 1996 med Niels Erik Knudsen, marketingansvarlig i Akademisk Boghandel, senere Academic Books. – Jette Lauridsen var sekretær i BMF’s bestyrelse fra 1974 og mere end ti år frem. I den periode passede hun hver torsdag aften foreningens kontor i Siljangade. Sad i bestyrelsen for Frølands Legat 1982-89.  (Egne oplysninger 2010).


Forretninger

Foreninger