Til forsiden
Udskriv siden


Jensen, Michael Henning

(27.3.1871-1962) som søn af grosserer, vinhandler Martin Jensen (d. 1895) og hustru Christine f. Dahl (d. 1928). Stod i lære i Vilhelm Trydes Boghandel 2.8.1887-2.8.1891, derefter medhjælper samme sted. Udlandsophold hos G. Franz’sche Buchhandlung , München  1894-95, H. Le Sandier, Paris 1895-96 og G. Fischbacher, Paris 1896-98. 1.5.1898 ansat på Det nordiske Forlag som forretningsfører på ugebladet Frem. Overtog 1.1.1905 sammen med Ernst Bierberg Karl Schønbergs Forlag som han forlod i 1935. Redaktør af Dansk Boghandlertidende 1934-47 og sekretær i Den danske Forlæggerforening 1935-47. - Medlem af BMF’s bestyrelse 1892-93.  Dirigent på medhjælpermødet år 1900 i Fredericia. Samme år valgt til formand, en post han havde indtil 1904. Medstifter af BMF’s Pensionsforening 1901 og dens formand 1907-45. Næstformand i Den danske Boghandlerforening 1924-35 og formand for Boghandlerklubben 1917-28. Modtog BMF’s ærestegn, Gulduglen i 1937 og blev æresmedlem af Den danske Forlæggerforening 1947. – Gift med Emilie Jensen f. La Cour Mogensen (20.11.1876-1938). Michael H. Jensen skrev sine erindringer som føljeton i Det danske Bogmarked i 1960. De udkom i bogform samme år med titlen ”Løst og fast fra min barndom og fra et langt liv i boghandelens verden”. (C. Corneliussen (red.) Boghandlermedhjælperen, 1900 + Den Blå Bog + Det danske Bogmarked 1960 + Bogmarkedet nr. 16, 2004).


Forretninger

Foreninger