  |
|
|
Stolpe, Niels Henrik (21.5.1943 - 4.2.2001) »Danmarks bedste boghandler«. Niels Henrik Stolpe havde mange tilnavne. »I branchen kendt som den fyndige, direkte og aldrig kedelige udgave af en boghandler«. Begge citater er fra kollegaen Jesper Møllers fødselsdagsartikel ved 50-årsdagen i 1992. – Niels-Henrik Stolpe blev udlært hos Staffeldt i Nordisk boghandel fra 1965 og var et år hos Doubleday i New York. Hans fremtidige kone Annette, som han havde mødt på Boghandlerfagskolen, tog med til USA. Så fulgte et år i London, hjem igen til P. Haase & Søn, hvor han efterfulgte Troels Bek, og så tilbage til Nordisk, inden han i 1974 blev leder af Boghallen. – »Gennem mere end 35 år var Niels-Henrik aktiv – ikke kun i sin egen butik Boghallen, men sandelig også i de fælles tiltag, boghandlerne havde. Bogimporten, Dansk Bogtjeneste, Boghandlerforlaget og BogFan nød alle godt af hans viden. Der blev altid talt lige ud af posen, når ting skulle diskuteres, planlægges og gennemføres. Nogle opfattede det som en overlegen stil, men det var blot udtryk for, at Niels-Henrik ikke var til vattede udsagn eller løsninger. Hans indsats gennem mere end 25 år førte Boghallen frem til at blive Danmarks bedste boghandel mht. engelske og amerikanske bøger. bl.a. reminders. – En nysgerrig sjæl var han også. Verden skulle opdages. Anette og han rejste til Kina, Vietnam, Iran, Yemen og andre steder, hvor turister først senere turde tage hen.« (Jesper Møller i Bogmarkedet 19/20 1992 + Bogmarkedet 6/7 2001). I et mindeord skrev John Lyon, Vice President International Time Warner Trade Publishing, bl.a.: »Bogbranchen i Europa har mistet en fremragende kollega ved Niels-Henrik Stolpes død denne uge, 4. febr. 2001. Gennem 27 år ledede han Boghallen på Rådhuspladsen i København, hvor han kombinerede et imponerende kendskab til litteratur med en bemærkelsesværdig entusiasme for at sælge den (…) Da jeg havde mit første møde med Niels i slutningen af 1970’erne som nervøs uerfaren repræsentant, gennemgik han min liste langt hurtigere end jeg syntes den fortjente. Han kunne være skrap, men jeg vidste, vi ville blive venner. Og rigtig nok, ved mit næste besøg blev jeg inviteret hjem til middag hos ham og hans kone, Anette (bibliotekar red.). De var et hengivent par, og sammen var de fremragende kokke med stor viden om vin, om jazz, garvede rejsende og altid sammen i Frankfurt. Niels havde altid en mening om tingene, og han havde definitivt stil. Hans tilstedeværelse på bogmesser var aldrig stille, og jeg kommer til at savne hans sprudlende humør, hans humor, hans entusiasme, hans store evner for venskab. Han døde i en absurd ung alder, men han efterlader så mange gode og lykkelige minder.« (Bogm 8/9 2001).
Forretninger |