(30.4.1844-1.9.1915) kom fra Nykøbing F, søn af vejpikør Just Urban Eugenius Jessen og Antonia Georgine Saabye. Faren deltog som frivillig i krigen i 1848, hvor han blev taget til fange; han døde som oversergent på Sølvgades Kaserne i København 1851. Moren var søster til boghandler Saabye i Ringsted. – E.S. Jessen blev udlært ved kolonial- og produkthandel 1858-61, gik på Svenné Langkjers Handelsakademi og arbejdede i halvandet år i en optisk-meteorologisk instrument-forretning i Hamburg. Så gik han over i bogbranchen, var medhjælper hos Charles Guldberg i Nykøbing F og 1872-75 bestyrer af H. Blochs Boghandel i Næstved. Overtog 15.5.1875 L.W. Riemenschneiders enkes boghandel i Fredericia, som han drev til 1907, hvorefter han – i en alder af 63 – åbnede kontantboghandel i København. – Gift 25.10.1875 med Karen Kirstine Caroline Arends (f. 25.2.1842) datter af apoteker Nicolai Arends, Roskilde, og Karen Kirstine Kofoed. Søster til boghandler Wilh. Arends, Roskilde. (Dolleris III + IV).
Forretninger
Sv. A. Ploug’s Boghandel
Chr. Fr. Larsen