Til forsiden
Udskriv siden


Olsen, Peter Wilhelm

(8.7.1791 - 16.3.1859) født i København, søn af nordmanden Halvor Olsen (fra Trøndelagen), tidligere norsk soldat i krigen 1788, siden lakaj hos Frederik VI’s dronning Marie og gift med Inger Marie Jensen (Rørtang) fra Tikøb. – Sønnen kom som 15-årig i 1806 i lære i Københavns eneste musikhandel, C.C. Lose, grundlagt 13 år tidligere af den franske emigrant Haly. Her kom han til at lægge 40 år af sit arbejdsliv og blev i 1836 udnævnt til hofmusikhandler, 1840 til kommerceraad. Ved Loses død 13.7.1835 blev han leder af forretningen, som Loses enke førte videre for sin søn, der da kun var 14 år. – I 1846 overtog Lose junior forretningen sammen med Delbanco, og P.W. Olsen udtrådte og etablerede sin egen forretning, P.W. Olsen, Vingaardsstræde 144. 13 år senere indhentede døden ham pludselig ("nerveslag"), midt på gaden i København, den 16. marts 1859. – Gift 1818 med Anne Johanne Nørregaard (f. 1790 i Kbhvn.) datter af justitsraad, toldkasserer Jens Nørregaard og Anna Cathrine Jacobsen. – En søn, Carl Frederik (Frits) Vilhelm Olsen (1.7.1826 - 7.3.1910) blev cand. theol. og var forfatter og oversætter af religiøse bøger. (Dolleris I).


Forretninger