Til forsiden
Udskriv siden


Aunel, Poul Erik

(tidl. Hansen) (1.12.1921 - 31.12.2006) søn af Agnes Nicoline og Valdemar Martin Hansen. Efter realeksamen udlært hos L. Resting, Godthåbsvej 48, Frederiksberg 1938-42. Fortsatte som medhjælper til udgangen af 1944, derefter Magasins Bogafdeling 1945-46 og fra 1.3.1946 førstemand hos Dirch Wass, hvis forretning han overtog 1. okt. samme år. – Gift 9.9.1950 med Inger Hillers (1928-2011), udlært hos Stenbæk i Slagelse 1942-46. Derefter husholdningsskole og et år »i huset« indtil hun oktober 1948 søgte og blev ansat hos Aunel. – Erik Aunel var formand for Den danske Boghandlerforening i triumvirat med Poul Rørbæk, Århus, og Bent Christensen, Thisted. Han var i 10 år formand for centerforeningen foruden andre tillidshverv. – Aunel var ivrig spejder (fra ulveunge til afdelingschef), og han og hans kone spiller golf. Inger Aunel var ivrig læser, mens Erik Aunel altid har været mest interesseret i tallene – Ingen af ægteparrets børn har haft lyst til at blive boghandlere. (Egne oplysninger).


Forretninger

Foreninger