Til forsiden
Udskriv siden


Bolwig, Andreas

(2.7.1869-21.6.1931) søn af manufakturhandler Neels Bolwig, Aalborg, og Mette Cathrine Mørup. Efter præliminæreksamen 1885 udlært hos Marinus M. Schultz i Aalborg. Medhjælper hos C. Edelmann i Horsens, Th. Thrue, Århus, Carl Cnobloch, Leipzig, Andr. Fred. Høst & Søn og C.W. Stincks Boghandel, begge København. – Bestyrelsesmedlem og kasserer i Kjøbenhavns Boghandlerforening fra 1909 og 1918 næstformand. Revisor i De danske Boghandleres Landsforening og i en periode medlem af Fællesudvalget og Voldgiftsretten, revisor i de danske Boghandleres gensidige Kautionsfond 1919-30 og for De danske boghandleres Hjælpekasse 1923-28. – Han døde 21.6.1931 efter et års sygeleje. – Gift 3.5.1907 med Ida Marner (f. 1882) datter af bogholder Vilhelm Mortensen Marner og Anna Sophie Eleonora Møller. (Dolleris III + IV + VM + Forlæggerforeningen).


Forretninger