Til forsiden
Udskriv siden


Jessen, Jens Anker

(15.8.1798-9.5.1856) var københavner, faren købmand Jens Jessen, moren Sofie Hedevig Mule, søster til forfatter, sognepræst Ulrik Chr. Mule og faster til boghandler Th. Mule, Korsør. – Var artillerikadet, senere stykjunker, afskediget 1816 med titel af løjtnant. Derefter konstitueret konsumptionsskriver ved Københavns Nørreport 1846. Afgik med pension 1.4.1852. Var reserveløjtnant i krigen 1848-50. – Flyttede efter pensioneringen til Viborg og åbnede boghandel i skræddermester Berthelsens gård på Torvet, 1. sal – Skrev og udgav "Historisk-geografiske Bemærkninger med stadig Hensyn til Riises Atlas", København 1837. – Gift med Sofie Schneider (23.6.1808-22.2.1869). Hendes far var stenhugger, moren f. Asmus. (Dolleris I).


Forretninger