Til forsiden
Udskriv siden


Bach-Marklund, Suzanne

(f.23.11.1966) er ud af boghandlerfamilie. Hendes far, Arne Bach (bror til B.O. Bøgers Jørn Bach) har bl.a. haft boghandel i Espergærde og været medejer af B.O. Bøger i butikscenteret i Helsingør, og hendes mor Tove Bach, er udlært hos Uhl i Søborg og var også i B.O. Bøger i Lyngby. Selv blev Suzanne efter en nysproglig studentereksamen og et år i Rom (1987) udlært i B.O. Bøger i Rødovre (hos Mary Christensen og Jette Lauridsen) 1988. Hun fortsatte som medhjælper og kom senere til Arnold Busck i Birkerød (1990-91), tilbage til Rødovre, B.O. Bøger i Vejle (hvor hun mødte sin mand, Michael Bach-Marklund), B.O. Bøger i Lyngby, Hundige og igen Lyngby. Undervejs har hun suppleret sin uddannelse med Merkonom i Ledelse og samarbejde. Maj 2005 blev hun bogladechef hos Politiken og i 2009 blev hun butikschef hos Arnold Busck på Købmagergade i København efter fusionen mellem Busck og B.O. Bøger. Forlod Arnold Busck i december 2012 efter uoverensstemmelser omkring driften. 2013 blev hun konsulent i Magasin og i 2014 leder i Select Service Partners. (Egne oplysninger, 2006 m.m.).


Forretninger