Til forsiden
Udskriv siden


Pedersen, Peder

(11.11.1866-21.8.1946) stammede fra Smidstrup ved Fredericia, hvor hans far Lauritz Pedersen (5.3.1833 - 27.12.1918) var murer- og tømrermester og landmand samt kolportør for Bibelselskabet og Diakonissestiftelsen, hans mor Inger Marie Nielsen (9.5.1833 - 19.6.1918). – Peder Pedersen fortsatte sin fars arbejde som kolportør, inden han åbnede boghandel i Børkop 13.6.1897. Den drev han til 21.8.1946, hvor han døde uden forudgående sygdom, dog plaget af en skade efter et fald 13 år tidligere, savne sin afdøde kone gjorde han også; men så sent som dagen før sin død arbejdede han i forretningen. – Gift 31.10. i Odense med Christine Jørgensen (17.7.1882 - 1943) født i Odense, datter af nattevagt ved Brandts Klædefabrik, Niels Jørgensen (20.3.1839 - 10.4.1918) og Karen Nielsen (5.12.1839 - 28.5.1921). – Ved Peder Pedersens død skrev hans datter Else Marie Pedersen (f. 1917) til Viggo Madsen, at en datter og svigersøn arbejdede i boghandel i Slagelse og tre døtre i forretningen i Børkop. (VM + brev fra Else Marie Petersen, 22.8.1946 + Boghandleren nr. 35, 1946)).


Forretninger