Til forsiden
Udskriv siden


Steenberg, Eddy Wilhelm

(17.9.1880 - 5.3.1926) var københavner, søn af fabrikant, blikkenslagermester Erik Viggo Alfred Steenberg og Ane Christine Bistrup. – Udlært i C.C.U. Johnsens Boghandel (David Bager) i Faaborg 1895-99, medhjælper hos H. Olaf Hansen i Hobro, Ahrent Flensborg i Ringsted, Povl Schøning og Chr. Steinbach, begge København og bestyrer af H.A. Søllings Boghandel i København. Fra 1906. Etablerede i 1911 sin egen lille papirhandel på Nørrebrogade i København, som han drev sammen med sin kone Anny.  Året efter blev de rabtberettigede boghandlere, og i 1919 udvidede de til det dobbelte salgsareal. Det blev begyndelsen på en lang dynamisk udvikling med stadige udvidelser, alt imens forretningen fortsattes i den samme familie, af sønner, barnebarn og oldebarn. – Eddy var medlem af Anna Sogns Menighedsråd og kasserer for Kirkefondets Hjælpeindsamling og arbejdede inden for ungdomsbevægelsen. 1905-1906 sad han i BMF's bestyrelse. – Gift 28.3.1907 med Anny Viola Emilie Molich (12.10.1884 - 21.1.1969) født i Århus, datter af lærer Chr. Georg Molich (11.1.1854 - 26.12.1924) og Christine Svendsen (12.8.1854 - 10.3.1929). – Eddy døde i 1926, kun 46 år gammel, efterladende Anny alene med 6 børn, men de fortsatte blot i sporet, Anny med sønnerne Viggo og Aage, efterhånden som de blev udlært. – De seks børn var: Helga, Grethe og Edith, Viggo, Otto (far til Hugo Steenberg) og Aage. (Dansk Bogh.t. 11.3.1926 og VM).


Forretninger