(28.11.1819-3.1.1871) søn af Christian Steen, lærling, medhjælper og en dygtig forlægger og støtte for sin far. Han videreførte firmaet og udviklede forlaget med ‘æsthetiske og lexikale Værker og Landkort’ og engagerede sig som sin far i branchens forhold, bl.a. 1859- 69 som kasserer for De danske Boghandleres Hjælpekasse, som medlem af Afregningsudvalget m.m. Uden for branchen var han premierløjtnant i Borgerbevæbningen, men desværre var hans helbred ikke stærkt. Hans syn svækkedes, han blev efterhånden helt blind og døde under store lidelser. – Gift 19.7.1851 med Laura Sønderberg (2.4.1831-okt.1916) datter af havneskriver, kammerråd Hartvig Georg Sønderberg og Beate Lucie Lohmann. Hun fortsatte forretningen efter sin mands død med C. Dampe som prokurist, senere med sin søn Christian Steen (14.5.1856-1927). (Dolleris I + Tryde).
Forretninger
Chr. Steen & Søn