(23.11.1873-5.4.1954) født i København, søn af husejer Niels Olsen og Maren Kirstine Jensen. – Udlært hos S. Thiele, København, hvor han fortsatte som medhjælper til april 1893. Var et halvt år hos H. Christensen, København og etablerede sig så i Haslev sammen med sin svoger Johs. Andersen (f. 1867), firma Olsen & Andersen, men drev fra 1.7.1899 forretningen alene, indtil han i november 1906 afhændede den og etablerede sig i Hellerup, firma Aug. Olsen. Her drev han både sortimentsboghandel, papirhandel, forlag og trykkeri. – Gift 3.11.1895 med Anna Olivia Jacobsen (f. 29.12.1867) født i København, datter af skibsbygmester Carl Laurits Jacobsen og Signe Johansen. Hendes søster Harriet Louise Jacobsen (f. 31.10.1869) var gift med August Olsens tidligere kompagnon fra tiden i Haslev, Johs. Andersen. (Dolleris IV +VM + foto).
Forretninger
Lauritz Smiths Boghandel
Strandvejens Boghandel