Til forsiden
Udskriv siden


Hindenburg, Georg Daniel

(3.6.1792 - 31.12.1867) født i Fredericia, søn af kaptajn-vagtmester Johan Joachim Hindenburg og Charlotte Marie Amalia v. Castonier (1764-1815). Gjorde karriere inden for det norske livregiment, men søgte 1.7.1842 om afskedigelse og etablerede senere boghandel. – Han udgav også et par bøger, bl.a. Haandbog for Fodgængere (København, 1836) og Dagbog for Underkorporal J. Poulsen (Køge, 1852). – Gift 31.5.1830 med Augusta Dorthea Antoni (21.8.1807 - 12.12.1879) født og død i København, datter af møller Peter Antoni og Anna Dorthea Schritzmeier. Hun oversatte i 1846 bogen Barnepigen fra engelsk. – To sønner, Arthur Hindenburg (f. 1832) og Theodor Hindenburg (f. 1836), blev begge jurister og udgav indtil flere meget brugte juridiske håndbøger. (Dolleris I).


Forretninger