(f.13.1.1922) uddannet i Bramming Boghandel 1938-42, medhjælper i Nørgaards Boghandel i Århus, Provinsboghandlerfagskolen 1.3-1.6.1945. Derefter medhjælper hos Erh. Sørensen i Silkeborg og senere Køster i Randers. 26 år gammel åbnede han boghandel i Hadsund. – Stiftede sammen med seks andre jyske boghandlere 23. maj 1965 indkøbsforeningen SIKA Papir AMBA, hvis første formand (indtil 1971) han var. Bestyrelsen i øvrigt bestod af Poul Hahn Petersen, Fjerritslev (sekretær) og Willy Rolighed, Løgstør (forretningsfører). Efter to år havde foreningen 40 medlemmer. Den blev midt i 1970erne fusioneret med Bogpa i Vejle til Bogpa-Sika, senere blot Bogpa. – Har siddet i DBK’s bestyrelse og været formand for Den danske Boghandlerforenings edb-udvalg. Lokalt bl.a. siddet i byrådet til sommeren 1978, været formand for Erhvervsrådet og for Handelsringen, en fælles kreditordning for 34 forretninger. Efter at have forladt byrådsarbejdet blev han medlem af Den danske Boghandlerforenings formandskab, hvor han sammen med kollegerne Erik Aunel og Bent Christensen fik ansvaret for fagets udvikling, modernisering med edb-styring og var med til at forhandle nye samhandelsregler på plads med Forlæggerforeningen. – Gift 30.6.1946 med Anna fra Randers. – Et levende og engageret menneske, der tog ivrigt del i byens liv, dertil læsehest, kunstsamler, sammen med sin kone Anna meget rejsende i bl.a. Frankrig. De har tre veluddannede sønner, en af dem førte forretningen videre. (Egne oplysninger m.m.).
Forretninger
Lorentz Nielsen Bog & idé
Foreninger
Boghandlerforeningen