(16.2.1927-jan. 1998) var dyrlægesøn fra Brønderslev. Faren var borgmester og frihedskæmper under krigen og blev dræbt af tyskerne lige inden krigens slutning i 1945. Han tog realeksamen i 1943 og kom i boghandlerlære i Aalborg Boghandel hos Frede Lauritzen. Derefter gik han på valsen i Tyskland og Schweiz og vendte tilbage i 1951 for at få ansættelse hos Munksgaard, Karrieren var hurtig og effektiv: 1957 underdirektør, 1960 direktør og 1966 adm. direktør, indtil han valgt at gå af som 60-årig i 1987, idet han dog fortsatte som medlem af Munksgaards bestyrelse og som formand for Høst & Søn og Hans Reitzel, til han fyldte 67 i 1994.
Blandt den lange række af tillidsposter kan nævnes, at han var medlem af Forlæggerforeningens bestyrelse 1968-79, formand 1971-79, medlem af DBK’s bestyrelse 1985-89, Blackwell Science 1964-92 og Executive Board for STM (Scientific Technical and Medical Publishers). Han var desuden stærkt engageret i det arbejde, han udførte i Heinrich og Laurine Jessens Fond.
Aktiv i bogbranchen i 36 år hos Munksgaard, heraf de 21 som direktør, hvor han ud over at være en blændende forlægger og igangsætter, fik rusket op i branchen. Som medlem af Forlæggerforeningens bestyrelse og senere som formand fik han med sin direkte facon og sin charme branchens folk til at lytte. (Bogmarkedet 6/7 1995 + Bogmarkedet 4/5 1998).
Forretninger
Atheneum Academic Books
Foreninger
Danske Forlag