Til forsiden
Udskriv siden


Gomard, Johan Nicolai

 

(28.6.1815-27.4.1900) født i Odense, hans far var fransk, frisør og sproglærer samt portner ved hospitalet Nicolai Gomard, moren Anna Sophia Buch. – Var et par år i huset hos skolelærer Welhaven i Odense og blev derefter udlært som bogbinder hos F.W. Milo, Odense, fagets oldermand. Han fik svendebrev i april 1834, etablerede sig 1837 som bogbinder i Odense, men flyttede året efter til Nyborg. I 1839 blev han også boghandler. – Han havde gode talegaver og var stærkt engageret i et politiske liv, såvel egnens som det landspolitiske. Han var bl.a. borgerrepræsentant i Nyborg, viceformand 1849-63. 1852 blev han valgt til Folketinget for Bondevennerne – efter kampvalg med pastor Vilhelm Birkedal, Ryslinge og sad i Rigsdagen til 1861. 1859 afstod han boghandelen i Nyborg til Schønnemann og var 1860-91 assistent ved Vridsløselille Cellefængsel. – Gift to gange. Først 15. maj 1838 med Marie Dorthea Hergett (19.1.1816 - 1.4.1857) født i København, død i Nyborg, datter af slagtermester på Vesterbro Chr. Gottfred Hergett og Catrine Saltøe. – Gift 2. gang 22.5.1858 i Frederiksberg Kirke med Christine Josephine Frederikke (Rikke) Christensen (f. 1.6.1824) født i København, faren forvalter ved Holmen, forældrene separeret og hun selv vokset op hos sin mormor Frederikke Tønder, der var værtinde i Kongens Klub. (Dolleris II).


Forretninger