Til forsiden
Udskriv siden


Larsen, Ellen Gorm

(6.11.1937-2.11.2014) datter af Anna og Charles Hansen, kom i lære i Tarm Boghandel ( A.G. Madsens Boghandel) i 1953 og overtog den i 1980. Hun drev den sammen med sin datter, Anne Larsen i 18 år. I en artikel i Bogmarkedet december 1996 står bl.a.: »Byens bibliotek er et af landets fremmeste, og symbiosen boghandler/bibliotek fungerer upåklageligt. Er det så den, der holder boghandelen i live? Nej; den er selvfølgelig en del af forklaringen på, at boghandelen kan have så mange smalle titler på hylderne, men æren er en sammensat størrelse, hvor ejeren og hendes personale kommer ind som den vigtigste faktor med deres udstrakte grad af service og sans for, hvad kunderne ønsker. Og ved kunderne det ikke selv, skal de nok få det at vide. Ellen Gorm Larsen er efter eget udsagn rimeligt grænseløs, når kunderne spørger hende til råds.« Hun har tre medarbejdere, bl.a. datteren Anne Larsen. – Ellen Gorm Larsen har siddet i Papirhandlerforeningens bestyrelse, i Bogpas vareudvalg, UVM-udvalget, Tarm Handelstandsforenings bestyrelse m.m. Hun er et kreativt menneske og har altid læst meget og i øvrigt haft nok at se til med butik, hus, hjem, mand og børn. (Bogmarkedet 51/52 1989 + nr. 50 1996).


Forretninger