(27.5.1919-28.10.1985), forlagsdirektør. Født i Slagelse som søn af lærer Frederik K. (1885–1950) og lærer Johanne Elisa Corfitzen (1888–1976). Han blev student i 1937 og tog magisterkonferens i litteraturhistorie ved Københavns Universitet 1943. Han begyndte allerede i studietiden som kritiker og udgav forskellige litterære skrifter. I 1945 blev han tilknyttet Gyldendal som konsulent og samtidig som oversætter og udgiver af litterære antologier. 1951 blev han programsekretær i Danmarks Radio og var engageret i DR's dengang stærke litteraturformidling. 1961 vendte han tilbage til Gyldendal, nu som chef for forlagsredaktionen, og 1.1.1964 afløste han Ole Wivel i direktionen. Især den danske litteratur var hans område, on han nød stor tillid hos de danske forfattere i en periode hvor der blev solgt mange bøger af bl.a. Tove Ditlevsen, Klaus Rifbjerg, Anders Bodelsen, Christian Kampmann, Tage Skou-Hansen med mange flere. Fra årsskiftet 1980/1981 blev han litterær direktør og udtrådte samtidig af direktionen. Han havde et større forfatterskab bag sig og i 1995 udgav Lisbeth og Hans Hertel "Bøgernes voliere - Essays om mennesker, byer og bøger". Bogen udsendtes i anledning af Gyldendals 225 års jubilæum. - Gift 1947 med Birgit Seydner (f. 1.11.1921). Bror til digteren Erik Knudsen. (Dansk Biografisk Leksikon).
Forretninger
Gyldendalske Boghandel