Til forsiden
Udskriv siden


Madsen, Svend Viggo

(f.1.4.1899) tog realeksamen i 1916, blev udlært hos Andreas Dolleris i Vejle 1920 og blev der et år som medhjælper. Derefter Vilhelm Prior, Kbhvn.1921-23, volontør i Dresden, medhjælper hos J. Frimodt, København 1923-25. I sommeren 1925 passede han Dolleris’ forretning under dennes sygdom, og 1. oktober 1925 etablerede han sig i Odense. – Viggo Madsen var næstformand i Den danske Provinsboghandlerforenings Fynskreds i 18 år, 1937-55. Han var næstformand i Odense Boghandlerforening fra 1945, bestyrelsesmedlem i De danske Boghandleres Hjælpekasse fra 1944 og i Dansk Musikhandlerforening 1941-47. Sidst, men ikke mindst, var Viggo Madsen redaktør af bladet Boghandleren siden bladets start 1. april 1944. Han fulgte utrætteligt og engageret med i sin branche og kendte dens aktører som var de hans egen familie. Forsøgte 1939-44 at samle biografier til en videreførelse af Dolleris’ 4-binds boghandlerstat ved at udsende spørgeskemaer til alle landets boghandlere og en del forlæggere, men mange undlod at svare, og bogen blev aldrig realiseret. En række biografier har han dog efterladt sig i manuskriptform, og de indgår i herværende projekt mærket med VM som kilde. I sommeren 2011 fandt vi i vores research det færdige manuskript til et bind boghandlerbiografier fra 1919 til 1944. Han skrev også en bog om Dolleris og en morsom portrætartikel om Dolleris’ forretning i Dansk Boghandlertidende 20.5.1927.


Forretninger

Foreninger