(5.4.1922-1990) dyrlægesøn fra Alkestrup på Sjælland, der med flid og dygtighed oparbejdede en god forretning på Strandboulevarden, København Ø, som han så desværre måtte lukke efter 22 år pga. en gaderegulering. Men han fortsatte ufortrøvent på Tagensvej 89, København N, hvor han overtog Nordby Christensens Boghandel, som han drev i 12 år. – Han blev udlært hos Gunnar Rasmussen, Nykøbing Sj 1942 og fortsatte som medhjælper der til marts 1943. Provinsboghandlerfagskolen, medhjælper i Colbergs Boghandel i Rønne 1943-44 og Bruun i Roskilde aug. 1944-maj 1948. – Beskrives af venner som beskeden og hjælpsom, med lune og en mild sarkasme, når forlorenhed og falskhed skulle sættes på plads. (Bogmarkedet s. 516/1973 + DBK Matr. 1956).
Forretninger
Brinths Boghandel
Brinths Boghandel