Fra Claus Holten har vi med stor tak fået en fin billedsamling der har tilhørt Rudolf Høimark. Han var repræsentant og medindehaver af Alfred Th Øberg A/S der var grossist i papirvarer og generalagent for Montblanc i Danmark. Høimark besøgte boghandlere over hele landet og afholdt salgsudstillinger på forskellige hoteller. Her er et par billeder fra hans sidste udstilling på Grand Hotel i Aabenraa den 14. september 1956. Derefter gik han på pension. Hans job blev overtaget af Claus Holtens far, Hans Holten der senere blev boghandler i Hornbæk.
Høimark blev personlig venner med mange boghandlere og besøgte dem privat. Hans billedsamling giver et fint billede af 1940'erne og begyndelsen af 1950'erne. De fleste af billederne er også lagt op under de enkelte forretninger.
Claus Holten skrev i 2013 bogen "Mont Blanc in Denmark 1914-1992" sammen med Poul Lund - se https://montblanc-in-denmark.c<wbr></wbr>om/
Klik på billederne for at se dem i større format.