Af George Brock-Nannestad
Da grammofonpladen trængte frem på markedet fra omkring 1910, blev den distribueret fra importøren, men senere tog detailhandlen del i distributionen. Der var i det væsentlige to slags plader: "små" plader med 25 cm diameter og "store" plader med 30 cm diameter. De første var mest benyttet til underholdning og dansemusik. Det svarer til den stilling, som singlen, 45-pladen, indtog i 1950erne. De "store" plader var de dyrere koncertplader, som ikke var så udbredte. Pladerne blev spillet på grammofoner, i begyndelsen uden forstærker, blot en lyddåse forbundet med en tragt. Senere kom de elektriske grammofoner, som var knyttet til radioapparater og brugte højttalere. Pladen var lavet af stenmel bundet sammen med shellac, og denne type eksisterede frem til 1957 i Danmark og blev kendt som "78-pladen", da vinylpladerne kom til.
Detailhandleren kunne dengang være en boghandler, en cykelhandler, senere en radioforhandler, eller en musikforretning. Først sent kom der egentlige grammofonpladeforretninger.
Detailhandleren modtog pladerne fra pladeforlagene/importørerne i enkle papirhylstre, som var samlet i en papæske med låg, fremsendt som postpakke. Papirhylstrene var enten neutrale eller havde påtryk fra pladeforlagene. Det blev normalt, at detailhandleren leverede pladen til en kunde i et hylster af stærk karton, og det var et praktisk sted at få påtrykt et reklamebudskab eller i det mindste navn, adresse og telefonnummer.
Hvor papirhylstrene blev fremstillet af pose- eller kuvertfabrikker, blev kartonylstrene sandsynligvis leveret af kartonnagevirksomheder. Der var forskellige typer, og de mest vises ved de respektive boghandlere, tilhører Jan Mikkelsen, som også har affotograferet dem stabile var heftet med indlæg af kartonstrimler i de lodrette kanter. Mange hylstre fra 1950erne var limet og beskyttede ikke helt så godt. Alle hylstrene havde et stort hul, så man kunne læse pladeetiketten indeni. Forskellen i udseende på de hylstre, som vises her på hjemmesiden, skyldes tildels, at nogle er fra omkring 1930, andre er fra omkring 1955. I 1957 sluttede produktionen af 78-grammofonplader i Danmark.
I udlandet kendte man ikke til de stabile danske forhandlerhylstre; hvis der overhovedet blev byttet fra papirhylsteret, blev det til et forhandlerhylster af let karton eller karduspapir, typisk syet sammen på tre sider.
Boghandlernes hylstre er interessante, fordi de udgør en reklame for sælgeren og viser noget om den stil, som boghandelen førte. En del kan dateres ud fra oplysningern
De hylstre, som vises ved de respektive boghandlere, tilhører Jan Mikkelsen, som også har affotograferet dem.