Til forsiden
Udskriv siden

Medhjælper

En medhjælper eller boghandlermedhjælper, er en person med en boghandleruddannelse der arbejder i en boghandel som ansat.
Det blev almindeligt at boghandlerne havde medhjælpere i begyndelsen af 1800-tallet, da der opstodboghandlere rundt omkring. De boghandlere der havde haft bod på Børsen, åbnede forretninger i København. Man uddannede selv sine medhjælpere og fra 1837 med de første samhandelsregler var det bestemt at kun faguddannede kunne antages som rabatberettigede boghandlere.
Målet for de fleste medhjælpere dengang, var at blive selvstændige boghandlere. I slutningen af 1800-tallet var der så mange boghandlere med så mange medhjælpere, at de ikke alle kunne blive boghandlere. Der var opstået en stand af medhjælpere, der hele deres liv skulle være ansatte.
I 1898 blev der taget initiativ til oprettelsen af Boghandlerfagskolen og medhjælperuddannelsen blevsat i faste rammer.