Bogbranchen har siden 1837 haft et regelsæt der aftaler samhandelen mellem boghandlere og forlæggere. Det første regelsæt, der samtidig var vedtægter for dden samme dag stiftede Boghandlerforeningen i Kjøbenhavn og som blev underskrevet den 25. januar 1837.
På det tidspunkt repræsenterede foreningen både boghandlere og forlæggere, da de fleste boghandlere den gang også havde udgivervirksomhed.
Siden blev Boghandlerforeningen en forening for forlæggere og boghandlerne oprettede deres egne foreninger til jævnligt at forhandle samhandelsreglerne.
Det centrale i samhandelsreglerne har alle årene været den faste bogladepris, dvs. den pris bogen skal koste i butikkerne. Denne fastsættes af forlæggeren. På den pris gives der "en rimelig rabat" til boghandlerne.
Et andet centralt punkt har været, at som boghandler skulle man antages af forlæggernes forening for at kunne opnå rabat.
I 1956 i forbindelse med en ny konkurrencelovgivning der ikke tillod fast aftalte udsalgspriser, fik bogbranchen dispensation for at bevare boghandlernettet og kulturspredningen. Siden er dispensationen blevet ændret mange gange.
Den 31. december 2010 ophørte Samhandelsreglerne, og bogmarkedet så ud som før 1837 - et frit marked.