Lidt generelt om boghandler-fortid

Af Pia Rink

Tyskeren Johann Gutenberg (ca. 1400-1468) opfandt det bevægelige enkeltbogstav, støbt i bly så det kunne genbruges. Dermed indførte han bogtrykkerkunsten i den vestlige verden, mens man allerede i 1200-tallet havde trykt med lertyper i Kina. Den 23. februar 1455 påbegyndte Gutenberg, den første maskinelt masseproducerede Bibel i et oplag på 200 eksemplarer. Den anvendte skrifttype var den gotiske trykskrift (frakturskrift) eller “krøllede bogstaver”.

Den formentlig første bog trykt i Danmark var “Breviarium Ottoniense” – den odenseanske bønnebog, trykt på Johann Snells Bogtrykkeri i Odense i 1482. Den formentlige første bog trykt i København var en latinsk grammatik, trykt af den fra Holland indvandrede bogtrykker Gotfred af Brehmen, og trykt på foranledning af Københavns Universitets vicekansler, dr. Peder Albertsen. Gotfred fik flere opgaver og nedsatte sig permanent i landet, hvor han kom til at virke i 20 år. Han trykte også den første bog på dansk, en danmarkshistorie på vers, “Den danske Rimkrønike”, 1495, der kom i hele 4 udgaver. Senere fulgte “Peder Laales Ordsprog” i 2 udgaver, samt en række folkebøger, børnebøger, småskrifter m.m. 19 af Gotfreds udgivelser er bevaret til vor tid.

Bogsalget foregik i den første tid oftest fra kirkernes våbenhuse og kapeller. Det kunne være i domkirkerne i Haderslev, Viborg, Odense, Århus eller i Vor Frue Kirke i København, hvor såvel de lokale bogtrykkere forlæggere boghandlere (ofte var de det hele), som de omrejsende bogførere eller bogsælgere kunne opslå deres boder. De udenlandske bogføreres bøger var som oftest på latin eller tysk, der var de lærdes sprog.

Under Reformationen, et halvt århundrede efter Gutenberg, kom der rigtig gang i trykpresserne. Herhjemme var det på katolsk side især bogtrykker forlægger, kanniken Poul Ræff, der dominerede. En meget lærd mand og på et tidspunkt rektor for universitetet. På protestanternes side var Hans Vingaard fra Stuttgart meget aktiv. Han nedsatte sig først i Viborg, hvor den danske Reformation havde sit center, og hvor han trykte en del småskrifter af Hans Tavsen. Senere flyttede han til København, hvor han udgav skrifter af Peder Paladius m.fl., men altid kun mindre tryksager. Så da kongen, Christian III, skulle have trykt den første danske bibel, blev en bogtrykker fra Rostock indforskrevet. Flere af Københavns tidlige bogtrykkere-forlæggere-boghandlere kom fra Rostock. Det kan også nævnes, at Tycho Brahe havde sit eget avancerede bogtrykkeri på Hven 1584-97 og sin egen papirmølle, da det ofte kneb for bogtrykkerne at skaffe papir. I Tycho Brahes trykkeri benyttedes bl.a. antikvatyper, der ikke var så almindligt dengang, men også Hans Vingaard og en vis Lorenz Benedict brugte antikva (latinske bogstaver i modsætning til frakturskriften, de gothiske typer).

De tidlige bøger blev ofte solgt som løsblade; så måtte køberen selv gå til en bogbinder og få dem bundet ind. (Bogbindere havde man haft fra længe før bogtrykkerkunstens opfindelse). Men der var også bogbindere, der selv tog initiativ til at binde bøger ind og så håbede på at få dem solgt. På den måde blev mange bogbindere også boghandlere.

Hans Vingaard og Lorenz Benedict kom til at dominere dansk bogproduktion i anden halvdel af 1500-tallet. Fra begyndelsen af 1600 kom andre til: Joachim Moltke (sin tids største københavnske forlagsboghandler), Jørgen Holst (bogbinder og boghandler) og Melchior Martzan (der bl.a. trykte “Flora Danica”, som Moltke og Holst finansierede), Chr. Cassube, Salomon Sartor, Melchior Winkler, Peter Haubold, Daniel Paulli (sidstnævnte udsendte den første danske Bogfortegnelse og den første danske avis) m.m.fl. Ofte gik forretninger og de kostbare trykkerier i arv i familierne, for de repræsenterede meget store investeringer.

1619-40 opførte Christian IV Børsen i København, en overdækket markedsplads, der fungerede lidt som vore dages shoppingcentre, og hvor flere af boghandlerne havde boder udover deres forretninger og trykkerier inde i byen, og hvor også de omrejsende bogførere kunne leje stande og faldbyde deres varer side om side med andre handlende (– se Børsen). Censuren var en faktor, de tidlige bogfolk måtte regne meget nøje med. Først var der den religiøse censur, efter enevældens indførelse også den politiske. Censuren blev ophævet af Struensee 14.9.1770, men genindførtes året efter ifb med Struensees fald, dog blev den aldrig så skrap og omfattende som tidligere. Der var flere store bogsamlere i renæssancen, men København blev i 1700-tallet og 1800-tallet hærget af flere store brande, hvorved uerstattelige bogsamlinger gik tabt. Omkring 1800 var der ca. 50 boghandlere i København.

– Se de enkelte boghandlere i den alfabetiske oversigt og artiklen Børsens Bogboder. (Der kan også henvises til Charlotte Appels disputats fra 2001, Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark).