Boghandlerhistorie

En dokumentationsrapport fra 2001 om det arbejde der gik forud for denne hjemmeside.

En lille gruppe forhenværende og nuværende branchefolk forsøger at samle og dokumentere danske boghandleres historie

 

Af Pia Rink

Bogmarkedet nr 14/15 2001

 

Den 2. april for 200 år siden nedkæmpede Englænderne den danske flåde i Slaget på Reden. Seks år senere kom de igen. 16. august 1807 landsattes 30.000 engelske soldater ved Vedbæk. Det danske landforsvar talte 13.000 mand, over halvdelen frivillige uden kamperfaring, bl.a. 300 unge handelsmænd og borgere i Det kgl. Livjægerkorps. København havde forberedt sig på en langvarig belejring, men blev i stedet udsat for historiens første terrorbombardement mod en civilbefolkning. 31. august foretog Livjægerkorpset et dristigt, men forgæves udfald fra Classens Have på Østerbro, mange af dem blev dræbt eller lemlæstet, mens byen stod i flammer. Den 19-årige skomagersøn Frederik Elmquist (1788-1868) var med. Han reddede livet og gik året efter i boghandlerlære hos Søren Hempel i Odense, der havde etableret Bog- og Papirhandel så tidligt som 1797. Og 22 år gammel etablerede Elmquist sig så

med ‘Boghandling og Læse-Bibliothek’ i Århus. De næste 56 år udførte han her et kæmpearbejde for litteraturens og læseinteressens udbredelse.

Han udgav tidsskriftet Cimbria og 66 bind Læsefrugter med originaltekster af St.St. Blicher, B.S. Ingemann, H.C. Andersen og udenlandske forfattere, som han selv oversatte. Han redigerede og trykte den senere Århus Stiftstidende gennem 53 år, var igangsætter af det lokale teaterliv og forsøgte i treårskrigen 1848-50 at skaffe soldaterne noget at læse i. Sideløbende fortsatte han sin militære løbebane i hovedstaden og udnævntes 1826 til overkrigskommissær.

 

Boghandlerhistorie

Frederik Elmquist er bare en af mange skæbner i det brogede billede, der udgør Dansk

Boghandels historie. Og som en lille gruppe af forhenværende og nuværende branchefolk for et par år siden fik den idé at samle og nedfælde, inden det hele var glemt. Elmquist finder man i 2. bind af Danmarks Boghandlere 1-4, en slags boghandelens ‘blå bog’, som Andreas Dolleris, der selv var boghandler i Vejle, ene mand skrev og udgav i årene 1893-1919.

Odense-boghandler Viggo Madsen, der i mange år redigerede branchebladet og i øvrigt var udlært hos Dolleris, forsøgte senere at videreføre Danmarks Boghandlere, men gav op. Inden da havde han dog nået af indsamle en mængde informationer (indtil ca. 1950), som vi har i manuskriptform. Andre informationskilder er materiale samlet af Lene Andersen i Forlæggerforeningens arkiv, gamle Boghandlerfortegnelser, gamle numre af Bogmarkedet, jubilæumsbøger og udklip samlet på Bogmarkedets redaktion.

 

By for by

Og hvor Dolleris’ boghandlerstat er samlet alfabetisk efter personnavne, har vi valgt at samle dem by for by, så der samtidig skrives en række små lokalhistorier. Vi startede med Odense og er efterhånden nået hele provinsen rundt, fra Albertslund til Aarup.

Ca. 375 A4-sider fylder materialet, men foreløbig findes der kun enkelte eksemplarer på papir. Det ligger i computeren, og der foretages løbende rettelser og tilføjelser. Men vi kan når som helst printe sider ud, og en række nuværende og tidligere boghandlere rundt om i landet har allerede fået ‘deres by’ tilsendt. Og har meldt tilbage, hvis der var noget, vi manglede eller havde misforstået, og som de med deres lokalkendskab kunne bidrage med. Det har været en stor hjælp, og vi håber, at flere har lyst til at være med. For det må vi nok se i øjnene: at registrere alle danske boghandlere 1770-2001 er ikke et arbejde, man nogen sinde bliver helt færdig med. Men vi synes allerede, vi er nået et godt stykke, og at der tegner sig et billede. Og á propos billeder. Gamle billeder af personer, forretninger, logoer, reklamemateriale osv. vil vi gerne låne til affotografering.

 

Hvad skal vi med det?

»Hvad skal vi med alt det gamle? Glem det og lad os komme videre,« er der nok nogle, der tænker. Men der kommer for mange et tidspunkt, hvor man stopper op og spørger: Hvor kommer vi egentlig fra? Som ung tror man, man har opfundet det hele selv. Senere kan det ske, at man bliver grebet af en følelse af taknemmelighed mod dem, der gik forud og gjorde det hårde arbejde. For vi står jo på skuldrene af hinanden ...

I 1770 indførte Struensee trykkefrihed i Danmark. Det var det år, Gyldendal blev grundlagt i Klareboderne. To år senere blev Struensee henrettet offentligt – vi har netop kunnet læse om det i Per Olov Enquists roman Livlægens besøg. At sådan noget kunne ske i Danmark for bare 228 år siden er nærmest ubegribeligt. Heldigvis begyndte det snart efter at gå fremad. Der kom ganske vist igen indskrænkninger i

trykkefriheden, men danskerne fik efterhånden lært at læse, og i begyndelsen af 1800-tallet åbnede der boghandler over hele landet. Ofte var det bogbindere og bogtrykkere, der tog bøger hjem fra forlagene i København på bestilling, men som fik så meget handel, at det kunne bære i sig selv, suppleret med papir og

galanterivarer, penne og blæk, stilehæfter, kunstreproduktioner, tapet, piano-agentur og foto, da det kom frem. Opfindsomheden var stor, det gjaldt dengang som nu om at holde en omsætning i gang.

 

Den første forening

Den første Boghandlerforening blev stiftet i 1838. Det år opnåede tre boghandlere

samhandelsberettigelse. Året efter var der otte, men en række boghandlere havde da allerede været i gang i adskillige år, både i København og i en række af provinsens byer. Man kan læse om det i Andreas Dolleris: Den danske Provinsboghandels Historie fra omtrent 1800 til 1915. Det har uden tvivl været et stort gode at få en boghandel til byen, hvor lille og beskeden forretningen end har været. Et frisk pust udefra i en tid, hvor radio, tv, cd-afspillere, computere og biografer endnu ikke fandtes, og hvor en rejse fra Helsingør til København tog syv timer med

postvognen. Men udviklingen gik hurtigt, og boghandlerne og de varer, de handlede med, spillede jo en ikke uvæsentlig rolle. At fordybe sig i boghandlerhistorierne, er også en måde at opleve Danmarkshistorien på.

 

Radioer i baghuset

En af de mindre provinsboghandler, der afspejler udviklingen, ligger i Nr. Nebel. Forretningen blev etableret i 1889 af Niels Nielsen, der også byggede ejendommen – som et af de bare 26 huse, der udgjorde den lille vestjyske by. Forretningen blev senere videreført af hans søn Viggo Nielsen (1895-1990) og af sønnesønnen Gunnar Fjord Nielsen. I dag hedder indehaveren Helle Lauridsen. Vesterhavsposten fortæller, at forretningen i de første år, hvor man handlede med både bøger, papir, musikinstrumenter, malervarer og tapet, havde meget lange åbningstider, kl. 7-21/22 på hverdage og på lørdage ofte helt til midnat. I 1901 og 1946 blev der bygget ud, og da Nr. Nebel i 1933 fik eget vandværk, var boghandelen blandt de første til at indlægge vand og wc. I 1922 begyndte man at handle med foto og indrettede mørkekammer. De første grammofonplader blev solgt i boghandelen i Nr. Nebel. På det tidspunkt lå der en ‘radio-fabrik’ bag ved butikken. Den brændte, men en af de opfindelser, der blev gjort på fabrikken, blev senere med succes udnyttet af

Bang & Olufsen. Den lokale Ugeavisen, der begyndte at udkomme i 1929, blev også trykt i Nr. Nebel Boghandel. Papirdrager blev et nyt trendy tiltag, og springer vi helt frem til 1999, så vandt boghandler Helle Lauridsen og hendes personale 10.000 kr. udloddet af forlaget Carlsen for bedste børnebogskampagne over temaet »højtlæsning«. Og hvis nogen synes, navnet Fjord Nielsen lyder bekendt, så ja, Bogpas mangeårige formand, boghandler Thomas Fjord Nielsen, Ringe (1930-95), stammede fra Nielsen-dynastiet i Nr. Nebel.

 

De gode lærepladser

En af de ting, der imponerer omkring de gamle boghandlere, er deres mobilitet. Læretiden var i gamle dage fire år, og man startede tidligt. Som nyudlært rejste man land og rige – også udlandet – rundt og arbejdede som medhjælper, et år her, et halvt år der. Nogle boglader er helt klart trækplastre, når det gælder lærepladsen eller de tidlige medhjælperår. En meget søgt læreplads i anden halvdel af 1800-tallet var H.J. Tørsleffs Boghandel i Slagelse. Da boghandler Tørsleff i 1912 fejrede sit 50-års boghandlerjubilæum, modtog han et smukt sølvbæger med en hyldestinskription fra 18 kolleger, der alle havde fået deres uddannelse hos ham. Tørsleff var også medstifter af Provindsboghandlerforeningen af 1874.

 

Dem der holdt op i tide

En boghandlerhistorie kan også handle om dem, der holdt op i tide. En af de mest markante er Frederik Lunning (1881-1952). Lunning kom fra fattigfolk på Grenaa-egnen og stod i lære hos Andreas Dolleris i Vejle, men var tidligt klar over, at han ikke ville blive ved faget: »Med stilebøger til 5 øre over disken! Jeg ville arbejde med de større beløb, der så ud til at bringe lidt mere i land,« som han sagde i et interview i Berlingske Tidende ved 70-årsdagen. Da var han på et kort besøg i Danmark fra New York, hvor han drev et stormagasin med skandinavisk design i en hjørneejendom på 5th Avenue – med 500 ansatte. Ved 70-årsdagen indstiftede han Lunning-Prisen, der i årene 1951-70 blev givet til en række fremragende skandinaviske designere. Første gang til den finske glaskunstner Tapio Virkala og den danske møbelarkitekt Hans Wegener. Selveste Alvar Alto sad i prisens jury, og Lunning- Prisen fik stor betydning i den periode, hvor skandinavisk design var førende i verden. Og sådan kunne man blive ved. Næste kapitel i Projekt Dolleris 2, som vi indtil videre har valgt at kalde boghandlerhistorien, skal handle om de Københavnske boghandlere. Samtidig følger vi løbende op på historien om provinsens boghandlere. Der er stadig masser af ‘huller’, og vi tager

med glæde imod al den hjælp, vi kan få, ligesom vi naturligvis stiller det materiale til rådighed, som vi allerede har samlet. Der er sikkert boghandlere, aktive eller pensionerede, rundt om, der kan huske, hvad andre har glemt. Vi vil være meget glade for henvendelser, enten telefonisk, på fax, e-mail eller brev, og vi håber, at vi også selv må rette henvendelse, hvis vi kører fast.