“Byen er ret landlig, men har dog både trykkeri og garnison”
Det står der om Haderslev i en encyklopædi fra 1827. Faktisk blev der solgt bøger i Haderslev helt tilbage i middelalderen. Under det tyske overherredømme 1864-1920 kom boghandlerne til at spille en helt speciel rolle i byen
Af Pia Rink
Det omtalte trykkeri lå på hjørnet af Lille Slagtergade og Vestergade (nu Storegade 44-46) og var grundlagt i det store ildebrandsår 1759 (hvor halvdelen af Haderslev brændte) af svenskeren Heinrich Luckander, der havde arbejdet som svend i Flensborg. Han fik af Frederik V privilegium til at trykke ugeskriftet Den Jydske Fama, Sønderjyllands ældste avis. To år senere ansøgte han om portofritagelse til distributionen, og snart fulgte andre blade og bøger. Foruden tungere sager på især tysk og kun solgt i små oplag udsendte Luckander på dansk en strøm af opbyggelsesskrifter, folkebøger og skillingsviser. Især skillingsviserne var populære. De spredtes over hele Jylland, bl.a. med studedriverne, der kom igennem Haderslev på vej hjem fra de store markeder i syd.
Luckander døde i 1796, men hans svigersøn Jens Seneberg og senere dennes søn Heinrich Seneberg førte virksomheden videre som Det Senebergske Trykkeri. Og det var her, købmand og boghandler Peter Chr. Koch i 1838 fik trykt første årgang af sit nye ugeskrift Dannevirke, der kom til at spille en central rolle for meningsdannelsen og sammenholdet i Sønderjylland i de næste 100 år. Men mere om det senere.
Solgte bøger i kirken
Haderslev fik købstadsprivilegium i 1292 og var i middelalderen både en vigtig handelsby og et kirkeligt centrum. Skiftende privilegier og et stort opland i en frodig egn har gennem tiderne været en vigtig del af byens fundament. Byens vartegn, Vor Frue kirke, bygget omkring 1250, fungerede i den katolske tid som filial af domkirken i Slesvig og havde et kollegiekapitel, hvor der uddannedes præster, en tradition der fortsatte efter reformationen.
Lige siden Valdemar Sejrs tid var danske kronprinser ofte hertuger eller statholdere i Sønderjylland, inden de blev konger, og flere af dem fik tilknytning til Haderslev. Indtil 1560 havde byen et slot, Haderslevhus, der lå for enden af Slotsgade. Christian I boede på Haderslevhus, indtil han blev konge i 1448, Christian III gennemførte som hertug reformationen i Haderslev, og ved Sønderjyllands deling 1540 opslog Hans den ældre sin residens i Haderslev, hvor han den dag i dag æres som en af byens velgørere – selv om han blandede sig kraftigt i borgernes liv og bl.a. satte strenge, lutheranske grænser for, hvor mange gæster de måtte invitere, og hvor mange retter de måtte servere til bryllupper. Men tilbage til bøgerne.
De ældste boghandlere
Allerede i middelalderen kunne man på markedsdage købe bøger i Vor Frue, og kirken havde også et bibliotek. I 1500-tallet ved vi, at der blev solgt skolebøger, for der fandtes bog-legater, som eleverne ved latinskolen kunne søge, hvis de ikke selv havde råd.
Haderslevs første ‘fastboende boghandler’ var Hieronymus Schertner, der i 1706 fik privilegium (eneret) til at drive bogbinderi og handel med latinske og tyske skolebøger og store og små almanakker. Bøgerne købte han af omrejsende bogførere fra Hamborg. Efter at Schertner havde fået privilegium, måtte omrejsende kræmmere ikke mere sælge bøger i byen. Men da sønnen Paul Schertner efter farens død i 1725 skulle føre forretningen videre, fik han ikke fornyet eneretten, så de omrejsende bogkræmmere vendte tilbage.
I 1736 klagede han til kongen over, at fremmede bogbindere skadede hans handel og fik delvist medhold. Det blev bestemt ved kgl. anordning, at ingen anden bogbinder måtte nedsætte sig i byen, og at udenbys boghandlere og bogbindere kun på markedsdagene måtte sælge indbundne og uindbundne bøger i Haderslev. Bøger kunne dog i 1700-tallet også købes på posthuset og fra 1759 på trykkeriet.
Grunden til at unge Schertner ikke fik eneret på bogsalget kan have været, at Flensborgboghandler Balthasar Otto Bosseck i 1723 fik udvidet sit privilegium til også at omfatte Haderslev, Tønder og Aabenraa. Brødrene Johann Christoph og David Korte, der overtog Bossecks forretning i 1732, fik privilegiet stadfæstet af både Christian VI og Frederik V. Efter brødrene Kortes død overtog deres forretningsfører Peter Willers Jessen i 1781 boghandel og privilegium og tog navnet Peter Korte-Jessen. Korte-Jessen kom hvert år til påskemarkedet i Haderslev og opslog sin bogbod i Frue Kirke. I kirkeregnskaberne finder man en indtægt på 1 Rbd. og 16 skilling, som stammer fra Korte-Jessens midlertidige boglader. 1804 døde han og blev efterfulgt af sin søn Johann Christoph Korte-Jessen og senere af sønnesønnen Johannes Chr. Korte-Jessen. Sidstnævnte blev ved Boghandlerforeningens stiftelse i 1837 samhandelsberettiget boghandler.
1800-tallets første boghandlere
Det var ofte bogbindere, der begyndte at handle med bøger. Bogbinder og rådmand Christian Nissen etablerede sig i 1765 på Haderslevs Nørregade. Han døde ni år efter, men hans enke, Anna Marie født Kisbye giftede sig med en ny bogbinder, Peter Matthias Döffer, der kunne føre forretningen videre. Efter Döffers død 1803 overtog Anna Maries søn af første ægteskab, bogbinder Claus Nissen virksomheden. Og med barnebarnet Niels Chr. Nissens overtagelse i 1831 begyndte en æra, hvor forretningen skulle få en central betydning for byens dansk-nationale bevægelse.
Niels Nissen gik i 1842 i kompagniskab med sin svoger Theodor August Møller (gift med Hedevig Nissen). Møller blev samhandelsberettiget i 1851. Han drev også lejebibliotek og forlag, og blev kommissionær for ‘Danske Folkeskrifter’ med artikler af periodens toneangivende intellektuelle, der også blev knyttet til avisen Dannevirke. 1863-96 ejedes boghandelen af hhv. Theodor Sabroe, Jens Jørgen Henriksen og Axel Sabroe, der alle desuden drev bogtrykkeri og forlag. Arvtageren Carl Nielsen fastholdt boghandelens centrale placering, men mere om det senere.
I 1811 grundlagde en vis C.H. Wieck Wiecks Bog- og Papirhandel i Haderslev, som han drev i en menneskealder. dolleris fortæller dog intet om ham – til gengæld får vi en del at vide om hans efterfølger Axel Zimmermann, der kun havde forretningen i to år, 1858-60. Zimmermann havde været købmand i Slagelse, men deltog som frivillig i krigen 1848-50. Han blev senere købmand i Flensborg. Under krigen i 1864 var han med til at pleje de sårede på Gottorp Slot, og han forsøgte at redde officerer fra tysk fangenskab ved at skjule dem i sit lokale ved Høruphav. Til gengæld plyndrede tyskerne hans lager, og han mistede næsten alt. Senere flyttede han til København, hvor han ernærede sig som bogholder, teaterkontrollør, forfatter m.m. Han udgav »Erindringer fra Felttoget 1864« og skrev bladartikler, feuilletoner og digte. Hans datter Emma Vilhelmine Zimmermann (f. 1872) blev gift med forlægger Axel Aller, søn af Carl Aller.
Der var fra gammel tid færgeforbindelse mellem Haderslev (Årøsund) og Assens, i mange år den vigtigste postforbindelse mellem Jylland og Fyn med daglige afgange indtil 1864. Det var måske derfor ikke så mærkeligt, at en boghandlersøn fra Assens, Niels Georg Gleerup, i 1860 kunne finde på at nedsætte sig som bogbinder og boghandler i Haderslev. Gleerup havde lært boghandel hos sin far Abraham Christoffer Gleerup og bogbinderi hos D.L. Clément i København og havde arbejdet i Berlin, Leipzig og Paris, inden han etablerede sig som 25-årig. Krigen med Preussen/Østrig 1864 satte dog en brat stopper for forretningen. Gleerup deltog som officersaspirant og nedsatte sig efter krigen som bogbinder i Assens.
Efter krigen 1864
Vi kender to boghandlere, der etablerede sig i Hadersev, efter at Sønderjylland var kommet under preussisk overherredømme i 1864. Hans Lauridsen i 1868 og L. Johannsen 1897.
Hans Lauridsen var husmandssøn fra Koldingegnen og blev udlært hos J.L. Wisbeck i Kolding (i dag Gad). Han blev aldrig officielt anerkendt af Boghandlerforeningen, der dog på sit møde 5.3.1873 vedtog, at han kunne få rabat mod kontant. Han drev bog- og papirhandel, solgte kunst og musik (noder), havde bogbinderi og drev lejebibliotek. I 1870 ansatte han Peder Christensen (udlært hos Engsig i Frederikshavn). Peder Christensen åbnede efter 14 år sin egen boghandel og overtog sin gamle principals forretning, da denne døde i 1894. I 1914 blev han sammen med sin kollega Carl Nielsen idømt 10 mark i bøde for at have solgt Den blå sangbog. Det vender vi lige straks tilbage til.
Om L. Johannsen ved vi kun, at han var født i Tønder 1870, udlært i Huwald’sche Buchhandlung i Flensborg 1889 og medhjælper hos Victor Zimmer i Breslau, inden han kom til Haderslev, hvor han arbejdede hos Peder Christensen 1894-97. Måske lukkede han ved Genforeningen 1920.
Grænselandet
Haderslev var indtil Genforeningen del af hertugdømmerne Slesvig-Holsten, et af Europas komplicerede grænseområder, hvor flere kulturer levede side om side. En egn med selvbevidste, handlekraftige indbyggere, der udviklingsmæssigt ofte var et hestehoved foran det øvrige Danmark. Men selvom landsdelen altså på mange måder var ‘sin egen’, så spillede Nordslesvig en næsten mytologisk rolle i danskernes bevidsthed. Det var her, kongerigets ‘vugge’ havde stået, det var i domkirken i Slesvig det ældste Danebrog (der faldt ned fra himlen i 1215) opbevaredes, det var her, dronning Thyra havde bygget Dannevirke osv. Danmark mistede i løbet af 1800-tallet både sin flåde, hele Norge og Slesvig-Holsten, men af alle tab var Slesvig nok det, der gjorde mest ondt.
»Kan Danmark tænkes at fortsætte sin eksistens på disse vilkår,« skal den unge Georg Brandes have spurgt sin professor, Brøchner, der svarede: »Ja, en amputeret kan jo leve videre som krøbling.«
Og levet videre blev der, både nord og syd for ‘Åen’ – den nye fremskudte grænse. Kæmpet blev der også, i hvert fald på tryk.
Hvad der var baggrunden for de to slesvigske krige 1848-50 og 1864 strides de lærde stadig om.
For en måneds tid siden kunne man på tv (DR1) opleve Dannevirkes sidste redaktør Bjørn Svensson og historikeren Uffe Østergaard i en heftig diskussion om emnet. Her vil vi forsøge at holde os til de virkninger, de historiske omvæltninger fik på lokalsamfundet og især på boghandlerne.
Sagen om Den blå Sangbog
Efter den østrigsk/preussiske magtovertagelse i 1864 begyndte en nedgangsperiode for den ellers så driftige by, og boghandlerne var hårdt ramt, bl.a. – lidt paradoksalt – fordi velmenende danskere rundt om i kongeriget indsamlede bøger og julehæfter, som blev uddelt gratis ved Sprogforeningens juletræsfester. De lokale politimyndigheder bidrog dog også til problemerne. Det var ikke tilladt at skilte med danskheden, og reglementet blev ofte opretholdt med et pedanteri, der grænsede til det komiske, som da en sending af Madame Mangors kogebog (i tysk udgave) blev beslaglagt, fordi der var et lille dansk flag på forsiden.
Mest vanvittig var dog sagen om Den blå Sangbog. Den 14. september 1905 blev boghandlerne Peder Christensen og Carl Nielsen ved Haderslev nævningeret idømt hver 10 mark i bøde for salg af bogen. Som sagkyndig assistance havde domstolen indkaldt professor Nis Schröder, der havde oversat 48 af sangene og analyseret deres indhold. Der var folkeviser, åndelige sange og børneviser, som professoren fandt uskyldige, mens sange der beskæftigede sig med modersmålet, sagn, historie og Norden ‘virker ophidsende ikke på vi tyske (!), men på de syngende selv. Folk ophidser sig ved disse sange! Denne sangbog er det farligste agitationsmiddel, danskerne ejer’, lød professorens dom.
Anklageren, borgmester Schindelhauer, påstod i sit indlæg bl.a., at folk i Haderslev slet ikke var danske, men ‘en vestjysk stamme, stærkt blandet med sachsisk blod’, der var blevet ‘daniseret’. Til forsvar for de to boghandlere fremførtes, at de havde handlet i god tro med sangbogen, som de i 15-20 år uhindret havde kunnet sælge. Men hermed var det ikke slut. Anklageren, der havde forlangt bøder på 50 mark (af 100 mulige), appellerede, og sagen cyklede rundt i retssystemet i nogen tid for til sidst at ende med en frifindelse. Kammerretten i Berlin fastslog, at det nok var orbudt at synge danske ophidsende sange, men ikke at lagerføre sangbøger, og at det ikke var bevist, at salg af bogen fra de pågældende boglader havde fundet sted.
Boghandlere udgiver aviser
Hetzen mod Den blå Sangbog var begyndt i Schleswigsche Grenzpost, der redigeredes af Karl E. Strackerjan. Han var så anti-dansk, at han ind imellem kom på kollisionskurs selv med sine egne landsmænd.
De mest læste danske aviser var Dannevirke og Modersmaalet. Dannevirke var det ældste, grundlagt i 1838 af Peter Chr. Koch (se side 18). Avisen var 1855-1877 tilknyttet Sabroes, senere Carl Nielsens boghandel, Nørregade 34. Og det var også herfra Modersmaalet begyndte at udkomme.
Theodor Sabroe (1819-94) var fra Nykøbing Mors. Han havde deltaget som frivillig skytte i krigen 1848-50 og kom til Haderslev i 1855 som medarbejder ved Dannevirke. Sideløbende etablerede han en papirhandel og overtog i 1863 boghandelen i Nørregade. Han kom til at spille en fremtrædende rolle i byen som igangsætter i lokalpolitikken, bl.a. som den nystiftede kommunalforenings første formand.
Også sønnen Axel Sabroe (1861-1935) var meget aktiv i lokalsamfundet. I konkurrence med Dannevirke påbegyndte han i 1882 udgivelsen af Modersmaalet. Han blev gentagne gange idømt pengebøder for presseforseelser og i 1886 tre måneders fængsel for en artikel om ‘Fyrst Bismarck’. Axel Sabroe var desuden bestyrelsesmedlem i Skamlingsbankeselskabet, Den Nordslesvigske Skoleforening, Nordslesvigsk Kunstforening, byrådsmedlem, kirkeældste og medlem af Haderslev Provstisynode. Haderslevs industrialisering i 1890’erne, der betød et opsving for byen efter års stagnation, havde også Sabroes bevågenhed, bl.a. var han i en periode direktør for et savværk, der benyttede sig af den nye dampkraft, og for Haderslev Maskinfabrik, hvor en af de første malkemaskiner blev opfundet.
Den daglige drift af boghandelen overlod Axel Sabroe i 1884 til Carl Nielsen, der var udlært hos hans far, og som i 1896 overtog både boghandel og bogbinderi.
Damen med hunden
Dannevirke og Modersmaalet fik konkurrence af en dansk udgave af det tysksindede Folkeblad, der dog aldrig slog an. Regeringen og Den tyske Forening håbede derfor en dag at kunne slippe af med de danske blade og deres propaganda, og i 1899 kom chancen for at få skovlen under gode gamle Dannevirke.
Avisen var på udgiverside blevet overtaget af dyrlæge J.H. Bjørnshauge, Aabenraa, der 1.4.1900, til stor forbavselse for alle, ansatte en dansk statsborger, fru Wildenrath-Krabbe, som ny redaktør. Om hende hedder det lidt uvenligt, at ‘hun kun havde ringe erfaring med presseforhold, ingen forståelse for det nordslesvigske problem og et anstrengt forhold til at udtrykke sig på skrift’. Hun var arrogant, færdedes på Haderslevs gader iført de nyeste parisermoder og i selskab med en stor dansk hund samt (hvad der var værre) omgikkedes fremtrædende tyskere, der fik indflydelse på bladets redaktionelle linie. I løbet af bare et halvt år var så mange læsere faldet fra, at avisen stod foran lukning.
Igen blev boghandelen i Nørregade involveret. Den preussiske regering var parat til at købe avisen for 70.000 mark, men det forhindrede en kreds af 18 fremtrædende gårdejere i amtet, der dannede aktieselskabet Modersmaalet A/S, som tilbød at overtage både Modersmaalet og Dannevirke og drive de to aviser sammen. Axel Sabroe var begejstret for ideen. Han fik 50 aktier mod afståelse af maskiner, lager, inventar og copyright. Også Carl Nielsen blev aktionær, men J.H. Bjørnshauge nægtede at anerkende de nye ejere, og fru Wildenrath-Krabbe nægtede at forlade redaktionen. Så blev Dannevirke til et deloplag af Modersmaalet, mens fru Wildenrath-Krabbe med ‘fremmed kapital’ startede et nyt blad, Det gamle Dannevirke. Det fik ikke mange læsere, og i august 1903 gav man op.
Og fra da af gik det igen fremad for Dannevirke.
Sønderjyske boghandlere danner forening
Den nye boghandler i Nørregade, Carl Nielsen (1860-1953), var søn af gæstgiver i Haderslev Niels Hartvig Nielsen og Anna Kathrine Jessen Dahl. Som sine forgængere engagerede han sig stærkt i arbejdet for danskheden og de to aviser og handlede foruden med kunst næsten kun med dansk litteratur. Han havde mange skærmydsler med øvrigheden, bl.a. i sagen om Den blå Sangbog.
I foråret 1919 samlede han sine boghandlerkolleger i Sønderjydsk Boghandlerkreds, hvis formand han var i 15 år, og som derefter indgik i Provinsboghandlerforeningens 4. kreds Sydjylland. Han var næstformand og senere æresmedlem i selskabet Harmonien, et populært mødested for danskere i Haderslev. I 1930 blev han R. af D. Samme år indtrådte hans søn Johannes Chr. Nielsen i boghandelen, som 10 år efter kunne fejre 175-års jubilæum.
Om Carl Nielsen blev der ved 85-årsdagen i maj 1945 bl.a. skrevet, at han trods sin høje alder endnu var ung af sind med lyst humør og utrættelig virkelyst, og at hans glade latter var kendt af mange venner og virkede smittende i muntert lag’.
Hans anden søn Niels Hartvig Nielsen åbnede boghandel i Aabenraa, men blev som så mange andre unge sønderjyder indkaldt til tysk militærtjeneste i 1. Verdenskrig, hvor han blev skadet af giftgas og måtte tilbringe det meste af et år på lazaret i Flensborg. Hans svoger Harald Bo Bojesen passede forretningen imens og overtog den i 1919; Niels Carl Nielsen overtog selv i 1925 en boghandel i Esbjerg.
Boghandelen i Nørregade blev videreført af sønnesønnen Carl Johs. Nielsen, men lukkede i 1982 – efter 217 travle år.
Bøger og kærlighed
På det tidspunkt var flere nye boglader åbnet i Haderslev, og nogle af dem lukket igen. En af de nye lå i Apotekergade, det har den gjort indtil fornylig, nu som en del af Arnold Busck-kæden, men historien om den begynder i Flensborg i begyndelsen af forrige århundrede.
To unge boghandlere H.C. Møller og Margrethe Lange drev hver sin boghandel. Han var dansk, og hun var tysk, men de forelskede sig i hinanden og giftede sig, for kærligheden overvinder jo alt – eller næsten alt, men ikke de nationale modsætninger i Flensborg. Parret blev så kraftigt chikaneret, at de måtte lukke forretningerne og forlade byen. Da 1. Verdenskrig brød ud, blev H.C. Møller indkaldt som bibliotekar i den tyske hær og sendt til Østfronten. Efter krigen, i 1918 solgte han rullegardiner i Slesvigland, men både han og hans kone savnede bøgerne, og i 1925 åbnede de en lille boghandel i Haderslev, som efter Genforeningen i 1920 igen var blevet dansk. »H.C. Møller var utroligt vidende,« fortæller hans efterfølger, boghandler Svend Boye Hvorslev. »Han nævntes ofte med respekt sammen med kollegerne Niels Petersen, Askov og Henning Clausen, Århus. Men han havde aldrigt rigtig fået bragt sit danske statsborgerskab i orden, og det kom til at ramme hans søn Philip, der i 1940 fik en indkaldelse til den tyske hær og var nødt til at gå under jorden.«
I begyndelsen flyttede den nye boghandel noget rundt: Bispensgade 11, Jomfrustien, Møllepladsen 3, for til sidst at slå sig varigt ned i Apotekergade 4. Og det gik rigtig godt. Datteren Kaja Lange Møller Dahl kom også med i forretningen, som fik navnet Sønderjydsk Boghandel & Antikvariat. Mor og datter passede bogladen, faren antikvariatet. Og sådan gik der 38 år. I 1963 blev forretningen overtaget af et andet engageret boghandlerægtepar, Inger Margrethe og Svend Boye Hvorslev, begge i slutningen af 20’erne. De udvidede sortimentet til også at omfatte udenlandske bøger, og en god boghandel blev endnu bedre.
Danmarks ældste boghandler
Omkring og efter Genforeningen 1920 blev flere boghandlere i Haderslev antaget som samhandelsberettigede, men de fleste forsvandt igen. F.W. Hansen 21.6. 1920, Marie Lindstrøm 15.7.1920. Hun havde drevet Indre Missions Boghandel i Haderslev siden 1902. I 1924 blev forretningen overtaget af Grethe Nissen og skiftede navn til Grethe Nissens Boghandel, Storegade 2. Den ophørte i 1965. Endvidere Chr. P. Hansen 3.9.1925, Storegade 5, og endelig Karl Usbek, der før krigen havde arbejdet i Ejnar Munksgaards Boghandel i København. Han overtog Gyldendal-forhandler Carl L. Jensens forretning i Haderslev, men han var hørehæmmet efter at have været med på både Øst- og Vestfronten under 1. Verdenskrig og opgav forretningen efter to år, hvorefter Carl Fr. Algreen-Petersen overtog den.
Algreen-Petersen drev boghandelen i 20 år og solgte den så til Thorvald Ougaard (1898-1995). Bemærk venligst årstallene! Thorvald Ougaard blev i 1991 Danmarksberømt som landets ældste aktive boghandler, optaget Guinness Rekordbog. Han var da 93 år. I et interview med B.T. sagde han bl.a.: »Hvad skulle jeg da ellers lave? Foretningen er min hobby og giver samtidig smør på brødet, ikke blot til mig men til mine fem ansatte.« Ougaard kom i lære i Korsør som 16-årig og købte boghandel i Kolding i 1931 (Hauge-Rasmussen, lukket 1970), men var en kort overgang i 1950’erne væk fra branchen, hvor han drev en frugtplantage ved Skærbæk, men æblepriserne faldt, og så købte han boghandelen i Haderslev. Hans kone Edith Ougaard deltog også i forretningens drift. I dag er det datteren Annette Schønemann, der driver Ougaards Boghandel, Gravene 22 A.
Endnu en boghandel fra denne periode skal nævnes: Meyers Boghandel, Storegade 37. Forretningen var etableret af bogtrykker August Meyer (1860-1935), der blev Gyldendalforhandler. Hans søn og efterfølger Johannes August Meyer (f. 1911) blev udlært hos Carl Nielsen 1927-31 og var medhjælper hos Refslund i Vejle, inden han som bare 22-årig måtte overtage forretningen. Han drev boghandelen i 31 år til 1964, hvor Carl Nielsens Boghandel overtog restlageret. Allerede som ganske ung havde Johannes Meyer lærlinge. Hans lærling nr. 2 hed Svend Erik Sørensen og blev senere kendt af boghandlere over hele landet som Søren Album.
Den nyere tid
I 1943, midt under 2. Verdenskrig, hvor der blev læst mange bøger, etablerede en medarbejder fra Carl Nielsen, Knud Edelmann Wulff (f. 1911) egen boghandel på Nørregade 39. Den flyttede senere til Gravene 21, men ophørte efter en halv snes år – i hvert fald som boghandel. I 1966 flyttede Hans F. Beck (f. 1935) sin boghandel fra Ramsherred 14 i Aabenraa til Nørregade 7 i Haderslev, men han lukkede i 1970 og blev sognepræst i Veerst og Bække. På adressen havde der engang været en tysk boghandler Nis Jensen. Han mistede en søn i 1. Verdenskrig og kom selv sørgeligt af dage efter et fald, muligvis i forbindelse med at julepynten skulle hentes ned fra loftet.
Busck overtog endnu en boghandel
Haderslevs senest tilkomne boghandel, Lorentzen Bog & idé, begyndte med, at Birgit og Mogens Lorentzen i 1981 overtog en eksisterende papirhandel på 50 kvm. i Apotekergade 13, G. Jensen. De udvidede med bøger, men da de ikke selv var boghandleruddannede, ansatte de Ingelise Asmussen (f. 1970) som faglig leder efterfulgt af Christine Wolff.
Mogens Lorentzen (f. 1949) sad i Bogpas bestyrelse, og forretningen blev medlem af Bog & idékæden, en helt ny type boghandel i Haderslev. Og en boghandel der blev godt modtaget, for allerede i 1992 – efter fire ombygninger – var forretningen vokset til 400 kvm og havde fem medarbejdere. Men 1. maj 2001 valgte Lorentzens alligevel at stoppe. De solgte til Arnold Busck, som nogle år forinden havde overtaget Sønderjydsk Boghandel i samme gade. Busck har fusioneret de to forretninger på Lorentzens adresse.
Der er nu to boghandlere tilbage i Haderslev, et mønster man også ser i mange andre danske provinsbyer.
Historien er levende til stede overalt i Haderslev i form af mindesmærker, gadenavne, Domkirken, Hertug Hans’ Hospital og de gamle (gavl)huse, der har overlevet diverse brande, og hvoraf mange nu er så smukt restaureret, at Haderslev i 1984 blev kåret som Årets By og senere blev præmieret med Europa Nostra. Der bor stadig tyskere i Nordslesvig og danskere i Sydslesvig, men de nationalistiske sammenstød bliver stadig færre, og i juni 2001 mødtes repræsentanter fra begge sider af den nu (efter Schengen-aftalen) åbnede dansk-tyske grænse på Store Okseø i Flensborg Fjord, hvor de undertegnede en hensigtserklæring om regionalt samarbejde. Måske heles en dag det gamle sår, der opstod i 1920, hvor Nordslesvig efter afstemningen ‘kom hjem’ til Danmark, men hvor en ny grænse opstod, som delte Nord- og Sydslesvig, de to landsdele, der for mange af regionens indbyggere hører udeleligt sammen.
(Bogmarkedet nr. 43 2001)
Se alle boghandlere i Haderslev
Se flere artikler
