»Gud, hvor er det dog en litterær by«
Sagt om Slagelse, hvor man i mange år kunne sidde og spise frokost på Hotel Postgaarden på Gl. Torv med udsigt til hele tre boglader
Af Pia Rink
De tre boglader på Slagelses Gl. Torv lå i nr. 2, 4 og 6. Det var Stenbæks Boghandel, Skaarups Boghandel og Demuths Boghandel. De tre forretninger havde hver sin profil, så det gik endda – i hvert fald i nogle år.
I Stenbæks Boghandel handlede byens bedre borgerskab,
Skaarups Boghandel handlede med alle og med skolerne og havde også papir en gros. Demuths Boghandel havde en stor musikafdeling og var tilsyneladende den største af de tre, men også den, der lukkede først. Det var i 1957, da boghandler H.L. Demuth døde. Der blev holdt et kæmpe ophørsudsalg med 50% på alt, har en anden af Gl. Torvs daværende boghandlere, Thorvald Helweg, fortalt.
Helweg overtog Skaarups Boghandel i juli 1955, efter at have været førstemand i Stenbæks Boghandel nogle år. Helweg havde således et indgående kendskab til Slagelses Gl. Torv, og det var vist også ham, der spiste frokost på Postgaarden og glædede sig over den litterære udsigt. Men på det tidspunkt var udsigten ved at svinde bort.
Tre blev til én
Demuth lukkede i 1957, og i 1959 blev Skaarups Boghandel sagt op efter næsten trekvart århundrede. Det havde noget med en lokal rokade at gøre, og resultatet blev, at Helweg flyttede fra Gl. Torv til Nytorv. Han købte ejendommen i nr. 17, hvor Restaurant Bellevue hidtil havde beværtet byens sultne og tørstige borgere – i konkurrence med kvarterets 12 andre restauranter og værtshuse.
Nu havde Knud Jensen, der i 1952 havde overtaget Viggo Stenbæks Boghandel, Gl. Torv for sig selv. Han skyndte sig meget fornuftigt at købe naboejendommen, hvis nu han skulle få brug for at udvide. Det fik han i begyndelsen af 1960’erne, og i 1980 kunne han og hans kone fejre boghandelens 125-års jubilæum. Ved den lejlighed blev Knud Jensen udnævnt til »Årets Jesper« i Slagelse og udgav en lille bog om Gl. Torv.
Da Knud Jensen i 1985 sagde stop efter 33 år, var der ingen til at føre Stenbæks Boghandel videre, men en af Slagelses yngre boghandlere, Ove Broholm, overtog lokalerne og flyttede sin forretning fra Bredegade 1 hertil, så Gl. Torv ikke pludselig skulle være helt boghandelløs. Det blev det dog senere, for byen voksede i en anden retning, men det vender vi tilbage til.
En ældgammel by
Slagelse med det store opland er en af Danmarks meget gamle købstæder med en historie, der går tilbage til tidlig middelalder og en forhistorie, der fortaber sig i bronzealderen over 3.000 f.Kr. I nærheden lå vikingeborgen Trelleborg og Johanitterordenens store klosterkompleks Antvorskov. Biskop Absalon (Ý 1201) påstod, at det var hans tipoldefar Slav, der havde grundlagt byen, men den er meget ældre, selv om det ikke direkte afspejler sig i bybilledet, for der er næsten ingen gamle huse bevaret. Men i bykernen stråler gaderne ud fra en central plads, Gl. Torv, og det udlægger arkæologer som vidnesbyrd om, at her en gang i en fjern fortid har ligget et gudehov. Slagelses to gamle kirker, Sankt Peders og Sankt Mikkels, kan føre deres historier tilbage til 1100-tallet, men allerede under Knud den Store (1018-35) blev der slået mønt i byen. I 1883 fandt man en stor guldskat i en muret kælder ved Slagelses Smedegade, måske fra 1376, det år dronning Margrete 1. lod sin søn Oluf krone til konge. Det skete nemlig i Slagelse og sandsynligvis på Gl. Torv.
Springer vi frem til 1800-tallet, blev der skabt en række store industrivirksomheder i Slagelse, jernbanen åbnede i 1856, og indbyggertallet voksede fra 1.732 i 1801 til 12.748 i 1916. I dag bor her over 36.000.
De første boghandlere
Under industrialiseringen i 1800-tallet etablerede tre boghandlere sig i Slagelse: C.P. Ludvigsen i Skovsøgade i 1830’erne, Ludvig A. Jørgensen på Gl. Torv i 1855 og K. Skaarup på Gl. Torv i i 1885. De tre forretninger overlevede alle århundredskiftet og fik i 1913 følgeskab af O. Reymann Petersen i Rosengade og H.L. Demuth på Gl. Torv.
Om C.P. Ludvigsen ved vi kun, at han drev boghandel og – hvad der var meget almindeligt dengang – lejebibliotek. Det offentlige biblioteksvæsen var ikke udbygget. I 1842 overdrog han forretningen til cand.theol. C.A. Lindberg, der udvidede med musik, papir og lotterikollektion. Lotterikollektionen må have været givtig, for den fortsatte han med, da han efter 16 år afhændede forretningen til Conrad Hauser Kamman, der drev den i 37 år.
Dolleris har noteret, at Kammans bedstefar var snedker i Roskilde og stammede fra Hedemark i Norge (f. 1749). Bedstefaren er altså kommet til landet, dengang Danmark og Norge stadig hang sammen. Kamman blev udlært på forlaget Chr. Steen & Søn i København, hvor han senere også var pakhusforvalter.
Under boghandelens næste ejer ser det ud til, at forretningen er gået konkurs, for kollegaen, boghandler Skaarup, overtog lageret, mens præstens datter, Gunhilda Viborg, forsøgte at drive lejebiblioteket videre. I 1898 etablerede Vilhelm Jensen en ny boghandel i lokalerne. Den fortsatte med skiftende indehavere til engang i 1940’erne, hvor den ophørte.
Fra Tørsleff til Stenbæk
Den senere Stenbæks Boghandel på Gl. Torv blev etableret i 1855 af Ludvig A. Jørgensen (1830-97), skolelærersøn fra Holbækegnen. Han flyttede kort efter til Skovsøgade, overdrog efter syv år forretningen til Hans Jacob Tørsleff og etablerede selv L.A. Jørgensen. Sortimentsboghandel, Forlag og Kommissionsforretning for boghandlere på Gråbrødre Torv i København. Kommisionsforretninger i København var noget man havde, før DBK blev etableret. Hans Jacob Tørsleff (1838-1919) var præstesøn fra Randers-kanten, men blev udlært i København. Da han overtog L.A. Jørgensens boghandel, var det en bog-, papir- og musikhandel. Tørsleff udvidede sortimentet med »børnespil, skrivemapper, portemonais, cigarfouteraler, electro-sølv-pletvarer, parfumesager m.m.« Det gik så godt, at da det gamle rådhus på Gl.Torv i juli 1868 blev udbudt i auktion, bød boghandleren højest. Han rev straks rådhuset ned, byggede en ny ejendom og åbnede allerede året efter en stor, flot forretning.
Hans Jacob Tørsleff var boghandler i Slagelse i 52 år. Han var medstifter af Provindsboghandlerforeningen af 1874 og medlem af dens bestyrelse indtil opløsningen i 1890, bestyrelsesformand i Provindsboghandlernes Almanakforlag, formand for Slagelse byråd og medlem af skoledirektionen. I 1909 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog. Da Tørsleff i 1912 fejrede sit 50-års boghandlerjubilæum, modtog han et smukt sølvbæger med inskription fra 18 kolleger, der alle havde fået deres uddannelse hos ham.
Efter Tørsleff hed boghandleren Jul. F. Andersen (1889-1967), han havde den i 25 år. Når forretningen i dag huskes som Stenbæks Boghandel, er det fordi, det hed den de sidste 46 år. Viggo Stenbæk (1905-64) overtog den i 1939, og Knud Jensen bibeholdt firmanavnet gennem de 33 år, han drev den.
Fra Skaarup til Helweg
Gl. Torvs tredje boghandel, Skaarups Boghandel, havde også den samme indehaver i 52 år; han hed dog ikke Skaarup, men Søren Kusk Nielsen Sørensen (1864-1944), søn af en boelsmand på Mors og udlært i Thisted. Forretningen blev grundlagt af Kornelius Skaarup i 1885, men han var svagelig og ansatte i 1892 Kusk Nielsen Sørensen som bestyrer. Bestyreren fortsatte efter Skaarups død i 1908 og håbede vel en dag at kunne overtage forretningen. Det blev bare ikke lige med det samme, for i 1918 solgte fru Skaarup til Gyldendal. Først fem år senere kunne Kusk Nielsen Sørensen endelig få foden under egen disk. På 80-årsdagen blev han portrætteret i Børsen:
»Hans tilknytning til boghandelen i Slagelse har formelt skiftet, men selvom forretningen kun de senere år virkelig var hans, drev han den med stor dygtighed frem til byens største og bedste og en af de mest ansete uden for København.« Børsen fremhæver den gamle boghandlers beskedne fremfærd og fortæller, at han i forretningen bistås af sine fire børn. Sønnen Sv. Chr. Sørensen drev boghandelen videre til 1955, hvor Helweg tog over.
Helweg
Slagelse og Thorvald Helweg (f. 1920) var i mange år nærmest synonymt inden for bogbranchen, selv om Helweg har været mindst lige så aktiv udenbys som indenbys – i talrige nævn og bestyrelser. Få har som Helweg sat sig spor i branchens historie. Som formand for DBK trak han det store læs, da kommissionsanstalten i 1965-66 flyttede fra Nyropsgade og byggede nyt hus på Amager, hele to store revisioner af Samhandelsreglerne har han været med til at gennemføre, først som formand for Provinsboghandlerforening fra 1961 og efter sammenlægningen af de to foreninger som formand for Boghandlerforeningen 1963-75. Han var også formand for boghandlernes markedsføringskontor Dansk Bogtjeneste. Afholdt og respekteret har han været hos både boghandlere og forlæggere.
Landskendt blev Helweg i 1995, da han som 76-årig, efter et år som pensionist, overtog 83-årige Henning Gudme-Knudsens boghandel i Skælskør og så at sige begyndte forfra, men i en gammel forretning, hvis 150-års jubilæum han har planer om at fejre i 2004. Helweg har været i faget i mere end 65 år. Han kom i lære som 15-årig, hos Kristian F. Møller i Århus, var på højskole og medhjælper i flere boglader i provinsen og København, inden han i 1944 blev førstemand hos Viggo Stenbæk, hvis forretning han længe havde haft kig på. Slagelse »opdagede« han, da hans far blev præst i Vemmelev/Hemmeshøj.
Efter krigen arbejdede Helweg nogle år i Stockholm, og i 1955 overtog han Skaarups Boghandel, som han fire år senere flyttede til Nytorv. Her blev han i 16 år, heraf de seks som ‘dobbeltboghandler’.
Vestsjællands-Centret
Få hundrede meter fra Nytorv åbnede i 1969 et af Danmarks første og mest omdiskuterede butikscentre, Vestsjællands-Centret. Man forsøgte at lokke en københavnsk boghandler til at åbne foretning i centret, men det endte med, at Helweg flyttede ind, samtidig med at han drev sin boghandel på Nytorv videre. Han følte sig godt tilpas med den nye åbne butiksstil i centret, så da han i 1975 fik tilbudt et større lokale, solgte han forretningen på Nytorv, som overgik til finere herreekvipering.
Butikscentre var ikke det eneste nye inden for detailhandelen i de år. Kæderne begyndte også at vinde frem, og Helweg var naturligvis med. Det jysk-fynske indkøbssamarbejde Bogpa (grl. 1969), udviklede sig fra 1988 til den frivillige kæde Bog & idé. Også kæderne var omdiskuterede, mange mente, at sortimentet hos Bog & idé var lidt for bredt. Hos Helweg Bøger i Vestsjællands-Centret kunne man få alt, fra debutdigtsamlinger til sangskjulere, og nogle boghandlere havde også læsebriller og cykellygter. Det var der egentlig ikke noget nyt i. Sådan var det også 100 år tidligere hos Tørsleff på Gl. Torv og hos Skaarup, hvor man efter sigende kunne få både tapet og kaffeposer. Helweg havde en stor afdeling for kunstreproduktioner, også det en klassisk boghandlerartikel.
Generationsskife
Intet varer evigt, selv Helweg begyndte at tænke på at trække sig tilbage, men hvem skulle overtage boghandelen? Generationsskiftet var begyndt at blive et problem i branchen, fordi kun de færreste unge bogfolk med fagets lave lønninger havde mulighed for at spare tilstrækkelig meget sammen. Det blev de to store københavnske boghandeler, Arnold Busck og G.E.C. Gad, opmærksomme på, og de havde kapital – eller kunne skaffe den – og en ny udvikling var i gang i branchen. Busck og Gad købte boglader op over hele landet, ofte med glidende overgange for den tidligere ejer, såvel økonomisk som arbejdsmæssigt.
Det blev Gad, der i 1991 overtog Helwegs Bog & idé i Slagelse, der dermed skiftede både ejer, kæde og image. Flere bøger, færre sangskjulere for nu at sige det lidt firkantet. Helweg fortsatte nogle år som faglig leder, men gik af i 1994 – for at nyde et kort otium, inden han som nævnt i 1995 blev boghandler i Skælskør. I dag er han medlem af Bøger og papir.
Fra Viggo Stenbæk til Ove Broholm
Men vi er ikke færdige med Slagelse endnu, og vi vender et kort øjeblik tilbage til boghandler Stenbæk.
Viggo Stenbæk (1905-64) var fra Askov, udlært hos Margrethe Arnum i den legendariske Askov Boghandel. Han var medhjælper hos Carl Nielsen i Haderslev, Colberg i Rønne og Anton Andersen i Charlottenlund, inden han som 26-årig åbnede en ny boghandel på Slagelses Bredegade. Forretningen solgte han otte år senere, hvor han overtog Tørsleffs gamle forretning efter Jul. F. Andersen. Den solgte han igen efter 13 år til Knud Jensen og overtog selv Ole Blochs Boghandel, Amagerbrogade 169 i København.
Stenbæks første boghandel i Bredegade blev efter et meget kort ejerskab (Sv. Krüger & Co) i 1942 overtaget af Vagn Østergaard (f. 1917) og fik navnet Slagelse Boghandel.
Til Slagelse Boghandel kom i 1974 en ny ung medarbejder, Ove Broholm (f. 1950). Han var fra Hanherred og udlært i Fjerritslev. Efter syv år blev han medejer, fra 1983 eneejer. Året efter købte han Stenbæks Boghandel og flyttede sin forretning fra Bredegade til Gl. Torv, da Knud jensen stoppede 1.4.1985. Den adresse beholdt han i en halv snes år, så åbnede Slagelses andet indkøbscenter, City 3, og så flyttede Ove Broholm igen. Efter Helwegs overgang til Gad-kæden blev Broholm medlem af Bog & idé og indrettede sin nye, store centerboghandel helt i overensstemmelse med kædens indretningsreglement i 1990’ene i antracitgråt og rødt. I dag hedder forretningen Bog & idé, Slagelse.
Ove Broholm føler sig som Slagelses sidste »lokale boghandler« og som arvtager af Gl. Torvs længstlevende boghandel, den Tørsleff byggede på rådhusgrunden i 1868, og hvor der måske engang i bronzealderen har ligget et gudehov. I 2005 fejrer han 150-års jubilæum.
(Bogmarkedet nr. 39 2001)
Se alle boghandlerne i Slagelse
