  |
|
|
Mit liv som boghandlerAf Knud Henri Sand Min far, Valdemar Sand blev født den 24.6.1897 i Ulfborg, som søn af murer Laurids Christian Sand (20.10.1870 - 1899) og Ane Knudsen (f. 10.7.1854). – Han blev udlært hos frøken M.J. Sørensen, Ulfborg, med hvem han beholdt det bedste forhold, så længe hun levede. Hun var således med til at kautionere for ham, da han blev selvstændig. – Efter medhjælpertid hos Madsens boghandel i Tarm fik han BMF’s rejselegat på 800 kr. og tog til Leipzig sammen med Viggo Nielsen fra Nr. Nebel. De levede i ni måneder for nævnte sum, idet de vekslede deres danske penge to gange om dagen; det var under den værste inflation i begyndelsen af 1920’erne. – Via medhjælpertid i Stubbekøbing kom han til Rybner Petersen i Århus, hvor hans chef var Otto Friis, der senere fik egen boglade i Skive. I 1923 overtog Valdemar Sand en lille, misrøgtet boglade i Randers, (Houmeden 13), som han drev op sammen med sin første kone Maren f. Nielsen (1893-1940) og med speciale i religiøs litteratur. De var begge i ungdommen blevet grebet af Indre Missions vækkelse; det brugte de til social opstigning i borgerskabet, uden at vide at det var det der skete. Bogladen drev Valdemar Sand i over 40 år. – Han blev valgt som formand for den lokale boghandlerforening efter Olesen, Køsters Boghandel, der under besættelsen blev taget af tyskerne og ført til tysk koncentrationslejr. – Krigsårene i øvrigt var gode for boghandlerne med stor omsætningsfremgang, da der var vareknaphed på de fleste andre gave-områder. Hos Aage Mogensen i Viborg Efter realeksamen fra Randers Statsskole kom jeg i august 1947 i lære hos Aage Mogensen, Viborg, der af forlagsfolk blev anset for at være brysk. Da min far fortalte det til repræsentanten for Jespersen & Pio, spurgte denne: ”Er det ikke synd?” Jeg befandt mig imidlertid godt i forretningen, hvor vi var en medhjælper, to lærlinge og en halvdags kontordame. Arbejdet var godt planlagt, så at man som lærling kom igennem alle væsentlige procedurer. Sidste års lærling [læretiden var dengang 4 år red.] havde således ansvar for bogopgørelsen. Forretningen var næsten ren boglade dog med interesse for fyldepenne, der just da dukkede op efter krigen. Aage Mogensen (1894-1959) var næstformand i Provinsboghandlerforeningen, som han drev frem sammen med boghandler Johannes Barkholt, Kolding. Han var desuden formand for Provinsboghandlerforeningens Kolportage afdeling, og som boghandler gjorde han en indsats for at få forlagene til at optrykke gode folkelige bøger egnet for ”Maren i Kæret”, som han sagde. Det resulterede bl.a. i genudgivelse af bøger af Johannes Buchholtz og Thomas Olesen Løkken. Da jeg havde været i lære i to år, fik vi en ny lærling, Poul Ringhof, og et par måneder senere blev hans bror, Gert Ringhof, ansat ikke som bydreng, men som bud, hvilket han lagde megen vægt på. For mig blev det begyndelsen til et livslangt venskab med begge, som jeg også blev besvogret med, idet jeg blev gift med deres lillesøster og var det i seks fantastiske år, indtil hun ”snød” og også døde alt for ung. Gert Ringhof kom også i lære hos Aage Mogensen, men hverken han eller broren fik det nære forhold til boghandleren, som jeg havde haft. De var nok for selvstændige. Var Gert ikke blevet forlægger [Gyldendal og Lindhardt og Ringhof red.], kunne han være blevet en betydelig billedkunstner; han lavede en fremragende lille publikation: ”Om grafik”, med egne snit. Kundeindtrækket i Aage Mogensens Boghandel kunne få helt blichersk stil, når Aunsbjergmanden kom ridende til byen eller om vinteren stod på ski efter hesten, eller når kammerherreinden fra Tjele ved juletid kom ind for at købe gaver til alle børnene i hendes sogn; de fik hver en blød pakke og en bog. Soldatertid Hos Kristian F. Møller, Århus Husets gode ånd viste sig på fineste måde i den sidste ugen inden jul, hvor vi holdt åbent til kl. 20. Da kom fru Møller senior ind med lækkert smørrebrød og dækkede op på glasdisken med et stykke karduspapir som dug. – Til jul var der også en måneds ekstra løn til alle. Jeg husker tydeligt, hvilet indtryk det gjorde, og sagde til mig selv: ”Nå, det er sådan, det fungerer!” – og så gjorde man sig endnu mere umage. Ved den tid fandt jeg ud af, at en kammerat fra Boghandlerfagskolen sad i H.N. Jacobsens Boghandel i Thorshavn på Færøerne. Jeg skrev til ham, om han ville give mig besked, når han holdt op, da jeg var interesseret. Og det gjorde han så og skrev samtidig til mig, at han havde sagt til ledelsen: ”Ham Sand kan I godt tage.” Egentlig ville jeg gerne være blevet et år mere i Århus, men nu skulle eventyret prøves, og så havde jeg den store glæde, at da jeg sagde op, spurgte boghandler Møller: ”Hvorfor det?” Bare det og så: ”Hvad skal man have med?” Han fandt en stor gammeldags kurvekuffert hos en marskandiser og købte det bedste regntøj, der var at opdrive. H.N. Jacobsens Bokhandil P/F På Færøerne er H.N. Jacobsens Bokhandil lidt af en kulturinstitution og var det også dengang. Anpartsselskabets direktør og største andelshaver var dengang i 1950erne, Hans Niclasen. Han kom hver dag i boghandelen, men gjorde ikke meget væsen af sig. Daglig leder var prokurist Carl Niclasen, kendt af alle som ”Carl i Boghandelen”. Firmaet var blevet etableret i 1854 som bogbinderi med salg af bibler og salmebøger. Omkring 1900 flyttede forretningen til de nuværende lokaler, en gammel realskole i fire længer af træ, malet mørkerødt med hvide rammer om døre og vinduer og med et flot græstørvstag lagt på den klassiske måde på et underlag af norsk birkebark uden ”snyd” med moderne materialer. Her solgtes færøske bøger og aviser, danske og udenlandske bøger, papir, grammofonplader, kgl. porcelæn, lædervarer, tapet, søkort m.m. Desuden var her Færøernes største bogtrykkeri, bogbinderi og fotografisk atelier. I bagerste fløj boede Carl i et gammelt patricierhus, nu bevaret for eftertiden som del af museet. Til huset hørte egen kvangård og øernes smukkeste have med eget bøgetræ, hvorfra der hvert forår plukkedes en lille buket nyudsprungne grene, der blev givet som en helt uofficiel hæder til en, der har gjort sig fortjent. Med til historien hører også, at hovedgaden i Thorshavn hedder Dr. Jacobsens gáta og er opkaldt efter et medlem af familien, dr. phil. og berømt for at have fået rede på, hvad der var tilbage af nordiske sprog på Shetlandsøerne. – Der udkom i 2010 en bog om dr. Jacobsen:” Jakob Jakobsen in Shetland and the Faroes” af Turi∂ Sigur∂ardóttir. 1954 var det 100 år siden, H.N. Jacobsen etablerede sig som bogbinder. Det affødte stor festivitas, da det var Færøernes første 100-års firmajubilæum. Dagen igennem gratuleredes der, og man sagde, at byens blomsterhandel og øernes drivhuse var ryddet, og at indholdet fyldte bogladens vinduer, som yderligere var pyntet med særligt materiale, fremstillet hos Dansk Bogtjeneste i København. I forbindelse med jubilæet udgav boghandelen en bog, ”Tann deiliga Havn”, skrevet af øernes kendte forfatter William Heinesen, med den bedste lokale historiker John Davidsen som konsulent og illustreret med fine stregtegninger af Ingálv av Reyni. Om aftenen på jubilæumsdagen var der stor fest, der sluttede med færødans. Hvorfor en dansk medhjælper? Også på anden vis gjorde “danskeren” sig nyttig: Jeg fik et lynkursus i reparation af fyldepenne hos Chr. Olsen. Herefter kunne de fleste problemer klares lokalt, så at kunderne ikke længere skulle undvære skriveredskaberne i en måned. Intermezzo i Sands Boghandel i Randers Strubes boghandel, forlag og antikvariat Povl Strubes anden store interesse var kunst, især var han meget begejstret for Asger Jorn, hvis litografier vi solgte tillige med hans bøger om gammel nordisk kunst, stavkirker etc. – I anledning af en Picasso-fødselsdag arrangerede vi en stor udstilling af bøger og litografier, og kunstneren selv var indbudt, men kom dog ikke. På den tid dukkede de første kvalitetsreproduktioner af kunst op og til rimelige priser; dem solgte vi rigtig mange af foruden epokegørende kataloger og kunstbøger, som Strube selv importerede, bl.a. fra den store Dokumenta udstilling i Kassel i Tyskland. Mange kunstnere kom også i forretningen, Joensen Mikines, Carl Henning Pedersen m.fl. Huset udgav også et bibliofilt tidsskrift, Kolofon, der ikke mindst henvendte sig til medlemmer af Danske Bogsamleres Klub, en samling originaler, bl.a. ham, der havde en samling på 123 bøger i udsøgt bind, der ofte blev fornyet, så at bøgerne til sidst var helt forskåret. Købte han en ny, skulle en gammel ud. Husets tredje store interesse var antikvariske bøger. Mens jeg var hos Strube, fik vi en kæmpe samling ind, der rummede Cristian 3.’s Bibel fra 1550 og de fleste betydelige danske bøger udgivet siden, i indbindinger fra tiden eller fra de bedste nye bogbindere. Jeg husker særligt Tycho Brahes ”De Nova Stella” fra 1573. Prisen blev sat til 28.000 kr., og det var en overlæge, der købte den. Han havde modtaget en hæderspris og havde overvejet at købe et privatfly til samme pris, men tænkte, at flyet ville tabe i værdi, mens Tycho Brahe ville stige. Jeg oplevede også at stå med Simon Paullis ”Flora Danica” fra 1648 og to originale tryk fra hans tid. Mere ydmyge antikvariske bøger solgtes fra en lille butik rundt om hjørnet, i Classensgade og passet af skiftende studerende. En del af disse mere almindelige bøger brugte Povl Strube til at sætte en Hr. Pedersen, der tog navneforandring til Knagsted i gang med antikvariat på parallelstrøget, hvor det lå i mange år og i hvis vindue sås skiltet ”Forholdsvis hæderlig”. Hvordan blev Povl Strube Kongelig hofleverandør? Nyboder Boghandel Den første store sag, jeg blev involveret i i Nyboder Boghandel, var da Jens Otto Pedersen, kaldet ”Bossen”, købte et restoplag på 1400 sæt af et 2-bindsværk fra Forlaget for Faglitteratur. En af ”Bossens” venner var forfærdet og frygtede, at det ville blive forretningens ruin. Det blev det ikke. Vi fandt ud af, at der fandtes to jagtblade i Danmark, et der henvender sig til godsejere og deres jagtpersonale, og et til mere folkelige jægere, og da værket handlede om jagt, besluttede vi at sende et sæt til hvert af bladene og bede dem skrive en anmeldelse, så ville vi rykke en annonce ind. Spørgsmålet var så bare, hvordan vi kunne påvirke anmeldelserne. Det blev til, at jeg skrev en anmeldelse af værket, som blev lagt ved bøgerne sammen med et brev om, at de frit kunne klippe. Det ene tidsskrift klippede, det andet bragte vores anmeldelse i sin helhed. Her erfarede vi, at tekstomtale er den bedste annonce. Ordrerne væltede ind, så vi måtte ansætte en pakkemand. Og i alle pakkerne vedlagde vi en liste over anden jagtlitteratur, som boghandelen havde på nedsættelse. En ting vi tog op efter inspiration fra Strube var månedsbreve: To duplikerede sider med omtale af nyheder og især tilbud. Månedsbrevene blev især lavet til bogklubkunder, der passedes med omhu af ”Bossens” kone Rigmor, ”Madame”. Alene fra Gyldendals Bogklub havde vi over 500 medlemmer og en del fra andre bogklubber også. Månedsbrevene kom også med i alle kontoudtog og i alle plastposer ved diskekspeditioner. I Nyboder Boghandel fandt vi ud af, at det er sjovt at sælge bøger, som andre ikke sælger. Der udkom på et tidspunkt et stort værk om heraldik. Vi kontaktede Heraldisk Selskab og fik adresser på danske og norske medlemmer og fik god respons. Nogle år efter kom værket på nedsættelse, hvor vi solgte endnu flere. Bøger til søfolk Billedbibler i 1000-vis Under alt dette hurlumhej plejede vi også boghandelens gode forhold til Dronningens Håndbibliotek, Marinens Bibliotek og andre af Forsvarets institutioner. Og vi udvidede vores specialafdeling med bøger om skibe, militær, fly, tog, biler etc., en stor del af dem fremmedsprogede, afdelingen styret med heldig hånd af Per Dahl, der havde en lang fortid i Bogimporten. En aften kom vi ud for et voldsomt uheld, idet en stor lastbil brasede ind i boghandelens hjørnevindue, heldigvis uden ar ramme bærende søjler, så huset blev stående. Føreren af bilen stak af; det viste sig, at han var beruset. Vi var så heldige, at nabobutikken i Store Kongensgade 112 var ledig, så vi kunne rykke ind. Her etablerede vi med interimistiske reoler af træflyttekasser et udsalg af beskadigede bøger. Senere overtog vi butikken og indrettede papirhandel og i den tilhørende bagbygning kundebogholderi, lager og et lille offset trykkeri, da vi var blevet trætte af at duplikere, efter at vores udsalgskatalog var nået op på 36 sider. Bornholm Farvel
|