Af Max-Erik Reinhold

I juni 1947 afsluttede jeg min skolegang på Østersøgades Gymnasium med en hæderlig realeksamen, jeg var ikke blevet kendt egnet til at komme i gymnasiet, så nu skulle jeg finde ud af hvad jeg så ville. Faktisk havde jeg på et tidspunkt besluttet, at jeg ville gå militærvejen, jeg ville ind og være soldat, men jeg kunne først komme på session i 1948 og måtte derfor forsøge at finde et eller andet arbejde indtil da.

Helt, helt tilfældigt falder jeg for en lille beskeden annonce i Berlingske Tidende fra Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck, der søger en yngre kontormand, den reflekterede jeg på, bliver meget venligt modtaget af forlagsboghandler Helge Busck, som dog næsten med det samme sagde, at det var ikke et job for mig, men måske kunne de bruge mig et andet sted i huset, nemlig i papirafdelingen i Arnold Busck Boghandel, Chefen for papirafdelingen, Henning Norup blev tilkaldt og jeg blev ansat på stedet.

Ja, sådan begyndte min karriere den 1. september 1947 i Købmagergade 49. Den første dag står klart i min erindring, jeg blev sat til at rydde op i firmaets interne tryksager, de befandt sig i et syndigt rod, men efter et par dage var den sag klaret. Derefter blev jeg faktisk min egen herre, som ”lagerchef” på det papirlager, som var placeret i underetagen, lige under den handskeforretning som lå til venstre i opgangen til Købmagergade 49. Det var et arbejde, som i allerhøjeste grad morede mig og det varede ikke længe, så var der styr på hele lageret, som jo først og fremmest bestod af kontorartikler og gængse papirvarer som kuverter, skriveblokke, blyanter, viskelædere og meget mere. Min løn, min første rigtige løn var 50,00 kr. om ugen, det var sørme mange penge for mig dengang, så jeg var ret stolt.

Efter nogle få måneders ansættelse opfordrede man mig til at gå i lære som boghandlermedhjælper, det var især Poul Otto Frigast i papirafdelingen som pressede på, han kom i øvrigt til at spille en stor rolle for mig i fremtidige virke i Arnold Busck og i mit private liv. Selvfølgelig talte jeg med mine forældre om denne mulighed, de bakkede mig op, og meget hurtigt besluttede jeg mig til at sige ja – og tegnede derefter en lærekontrakt på 4 år og med en månedsløn på 40,00 kr. det første år, 50,00 kr. det andet år, 60,00 kr. det tredje og 70,00 kr. det fjerde år. Jeg kan ikke sige andet end at det blev nogle gode og rare læreår, jeg blev i papirafdelingen temmelig længe hos Norup og Frigast, det var en ganske stor afdeling der dengang havde mange store tryksagskunder som forsikringsselskabet ”Skandinavia”, DKF (Dansk Konsummælkeforsyning) og så ikke mindst Burmeister og Wain’s propagandaafdeling i Strandgade med den legendariske chef Ulrich Knigge, senere kom også Tupperware også til som en meget stor tryksagskunde. Der blev virkelig produceret mange store, flotte brochurer, ligesom man også stod for produktionen af B & W’s store bordkalender, som blev distribueret til adskillige adresser i hele verden, fremsendt i trækasser – og her var det yngste lærlings job, at sømme kasserne til og forsyne dem med behørig adresseseddel – et rigtigt julearbejde på et køligt lager i Store Kannikestræde.

Ja, man blev udsat for lidt af hvert som lærling i papirafdelingen, man måtte bringe varer ud på en såkaldt ”Long John” – en tohjulet ladcykel, der skulle en vis øvelse til at styre den, jeg har også kørt med en rigtig gammel trækvogn, det var når det var større varepartier der skulle bringes ud.

Efter papirafdelingen kom jeg i dansk afdeling under prokurist Charlotte Byrialsen og Mogens Ege, her i dansk afdeling var der et væld af medhjælpere og lærlinge, men det var også her mange af de ”fine” og store kunder kom og blev betjent af frk. Byrialsen, det var professorer, doktorer, direktører m.fl. som alle blev betjent med stor dygtighed og ærbødighed, og alle blev selvfølgelig fulgt helt til dørs efter endt betjening. Under min tid i afdelingen blev det mig betroet at hente vores gamle chef, selveste Arnold Busck, når han blev sat på sporvognen, linie 14, på Gl. Kongevej, så skulle jeg hente ham ved stoppestedet på Nørre Vold og følge ham hen til Købmagergade. Han var et meget sødt og venligt menneske og når han ankom i bogladen, gik han en runde i hele huset og hilste pænt på alle, men han var også en sparsommelig person, hvis han fandt et stykke snor eller en elastik på gulvet, blev det samlet op, det skulle ikke gå til spilde og hvis der var tændt lys et sted hvor der ikke i øjeblikket opholdt sig nogen, så han sit snit til at slukke lyset, thi elektrisk lys kostede jo mange penge. I underetagen havde vi en række dybe båse, hvor der selvfølgelig var lys i hver enkelt bås. En dag hvor vi hørte at hr. Busck var på vej, skyndte vi os at slukke lyset og min gode kollega Frigast stod så i en bås med slukket lys, og lige i det hr. Busck passerede båsen tændte Frigast en tændstik og stod som han ledte efter en bestemt bog – denne lille forestilling morede trods alt vores gamle chef meget og Frigast blev kærligt rusket i øret.

Efter dansk afdeling kom jeg så i udenlandsk afdeling, hvis chef var Knud Karsten, som mest holdt til oppe på 1. sal og havde sine fortrinlige og meget dygtige medarbejdere Knud Vinderskov, Carl F. Simonsen, Poul Bay, Knud Sandvej og ikke mindst Sonja Christensen til at virke nede i selve bogladen. Jeg var så heldig at blive sat til at passe udenlandsk udpakning, som var placeret i underetagen, her kom der hver dag pakker fra den ganske verden, som jeg så og behandlede alle de nyheder og kundebestillinger der ankom, det var en meget lærerig og dejlig tid. Yderligere var jeg så heldig også at kunne assistere lederen af bogladens grafiske afdeling Frederik Hjorth, der var uddannet typograf og besøgte bogtrykkerier med grafisk værktøj og bøger. Han var ikke fast ansat, men arbejdede på provisionsbasis og var ikke så meget i afdelingen, men så trådte jeg til – her kom tegnere, bogtrykkere, typografer, grafikere, reklamefolk etc. – et ganske spændende klientel. Efter jeg havde aftjent min værnepligt overtog jeg bl.a. hele denne afdeling da jeg vendte tilbage til Arnold Busck og Frederik Hjorth ønskede at fratræde.

Under hele min læretid var jeg fortsat som spejder og i 1951 deltog jeg i en flot tilrettelagt og utrolig spændende tur til Finland med Ø.G. spejderne og en stor flok blå pigespejdere! – det var første gang et så dristigt arrangement fandt sted, men det blev en meget vellykket oplevelse for begge parter. Vi havde selvfølgelig vort flotte orkester med og vakte berettiget opsigt overalt hvor vi kom frem.

1. september 1951 var jeg udlært boghandlermedhjælper, samme år bestod jeg min handelsmedhjælpereksamen med et ganske nydeligt resultat, jeg blev faktisk nr. 2 på holdet med næsthøjeste karakter – selvfølgelig var det en pige der blev nr. 1. Hun hed Karen Margrethe Henningsen og blev udlært i Andr. Krøyers Boghandel på Nørrebrogade 18, det var her jeg fik min debut som forlagsrepræsentant i 1959 – og hvor de ikke købte en eneste bog fra min kollektion!

Arnold Busck