Af Niels Erik Knudsen
Her i 2014 markerer vi på mange måder at det er 150 år siden der blev udkæmpet en regulær krig på dansk jord. Som bekendt tabte Danmark krigen og ved den efterfølgende fred, mistede vi Slesvig og Holsten. Sådan en krig griber ind i mange menneskers hverdag – også boghandlernes. Mange boghandlere deltog i krigen enten som indkaldte eller som frivillige og krigen fik betydning for mange af dem også i tiden fremover. Det gjaldt især de danske boghandlere der med et slag nu lå i Tyskland. Ingen af de boghandlere der deltog faldt i krigen. Når vi ved det, skyldes det Andreas Dolleris’ beskrivelse af boghandlerne fra 1837 til 1919 – et tidsrum der dækker dem der var med i krigen. Det er kun boghandlerne Dolleris dækkede. Vi ved ikke meget om hvor mange boghandlermedhjælpere der var med, kun dem der senere etablerede sig.
For boghandler Johannes Theodor Møller i Korsør betød hans indkaldelse at han måtte lukke sin forretning som han havde drevet siden 1857. Efter krigen ernærede han sig som bogbinder og papirhandler.
En anden der var ved at lukke på grund af indkaldelse, var Carl Mathias Thune der lige havde overtaget sin fars forretning i Tranebjerg på Samsø. Seks uger efter overtagelsen blev han indkaldt og måtte delvis lukke ned. Den kom dog i gang igen efter krigens afslutning og eksisterede helt frem til 2011. Thunes søn, Fredrik Thune overtog i 1895 Chr. Olsens Boghandel i Vordingborg. Peter Chr. Olsen startede forretningen i 1865 – et år efter at han kom hjem fra krigen.
En anden der blev boghandler efter krigen var Wilhelm Thaning der deltog først som menig ved 1. Regiment og efter våbenhvilen som skriver ved Nørrejydske Armékorps og 4. Division. I 1866 grundlage han sammen med Lauritz Christian Appel, Thaning og Appel der både var forlag og boghandel. Forlaget blev i 2011 købt af Gyldendal.
Skriver var også Frederik Jensen der i 1867 etablerede boghandel i Sakskøbing (I dag Sakskøbing Bøger og papir).
Theodor Jørgensen der deltog i krigen som telegrafist ved Felttelegrafen etablerede i 1866 boghandel i Vejle under navnet Th. Jørgensens Boghandel, fra 1940 kendt som Munch-Christensens Boghandel. Den lukkede i marts 2014.
En mere tragisk historie skete i Randers, hvor Chr. Brummerstedt i 1863 startede boghandel. Året efter blev han indkaldt, men nåede aldrig fronten. Han fik halsbetændelse og døde kun 31 år gammel.
Frederik Hintz deltog i krigen som frivillig og overtog i 1866 L.B. Lorentzens Boghandel i Viborg som han dog gik konkurs med året efter. Derefter flyttede han til Chicago i USA.
En anden frivillig var boghandlermedhjælper Harald Brix. Han startede egen boghandel i 1870, men gik konkurs året efter. Samme år startede han sammen med Poul Geleff og sin fætter, Louis Pio Den internationale arbejderforening for Danmark, der nogle år efter ændrede navn til Socialdemokratiet.
Allerede i 1836 havde Carl Heinrich Klein startet boghandel på Amagertorv i København men i 1849 blev han udsat for et bedrageri og måtte lukke forretningen. Han blev ansat ved Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig. For ham blev konsekvensen af krigen at han blev afskediget i 1864 da ministeriet blev nedlagt. Han blev senere ansat i Rigsarkivet.
En anden der blev afskediget på grund af krigen var Casper Karp der var lazaretforvalter ved hæren. Afskedigelsen kom efter krigen hvor hæren blev reduceret. Han udnævntes til ”virkelig Krigsraad” og etablerede boghandel i Fredericia i 1868.
Flere boghandlermedhjælpere var også med i krigen og etablerede egen boghandel efter hjemsendelsen. En af dem var Carl Breidahl der startede boghandel i Randers under sit eget navn i 1866. I 1881 sælger han til Alfred Køster der fortsætter under navnet Køsters Boghandel – et navn der varede helt til 1995 hvor Arnold Busck overtog.
Jørgen Frederik Holm deltog også i krigen og startede egen boghandel i 1866 i Nykøbing Mors. Forretningen er i dag Bøger og papir Nykøbing Mors.
I1868 åbnede Indre Mission boghandel i København, Bethesdas Boghandel. Den første forretningsfører var Frederik Bertelsen der deltog i sidste del af krigen.
Sally Isak Wagner var udlært boghandler hos sin far, Isack Wagner i Helsingør. Han blev prokurist i sin fars forretning, men meldte sig som frivillig i krigen hvor han – skønt lille og spinkel – udviste stor tapperhed. Blev såret og erklæret ukampdygtig, men vendte alligevel tilbage til slagmarken på Als. Wagners Boghandel er i dag Arnold Busck.
Fra Middelfart deltog boghandler Johan Hartmann i krigen. Hvem der drev hans boghandel imens har vi ingen oplysninger om.
I Bogense havde Rudolph Holck startet boghandel i 1860. I 1863 blev han bestyrer af Radiotelegrafstationen i Bogense. Under krigen var han også bestyrer af Krigstelegrafen.
De største konsekvenser af krigen i 1864 kom for Slesvig og Holsten, de områder vi måtte afgive til preusserne ved fredsslutningen. Flere danske boghandlere i området måtte lukke. Det gjaldt to boghandlere, Vilhelm Tryde og Edvard Jespersen der senere skulle få stor betydning for bogbranchen. Jespersen startede boghandel i Husum i 1856, men gik i samarbejde med N.A. Sundby i Flensborg. Da krigen kom måtte han forlade byen og tog til København, hvor han overtog en boghandel. Han overtog også Thierrys Boghandel i Nakskov i 1878 og han startede E. Jespersens Forlag, der senere ved fusion blev til Jespersen & Pio’s Forlag. Han var far til Halfdan Jespersen, der overtog forlaget og til Ingrid Jespersen, der startede en privatskole på Østerbro i København – en skole der stadig eksisterer.
Ove Tryde overtog O.P. Riis’ Boghandel i Slesvig i 1863, men måtte forlade byen da østrigerne rykkede ind. Han etablerede boghandel på Østergade i København og blev meget aktiv i branchen, bl.a. var han formand for Boghandlerforeningen (forlæggernes forening).
I Haderslev måtte Niels Gleerup lukke sin forretning. Han deltog i krigen som officersaspirant. Han slog sig derefter ned i Assens som bogbinder.
Jens Caprani, boghandler i Aabenraa lukkede sin forretning og slog sig ned som fotograf i Kolding.
Efter tyskernes overtagelse af Slesvig og Holsten var der flere boghandlere, der også havde officielle embeder der kom i problemer. Thomas With etablerede i 1862 boghandel i Nordborg, men måtte lukke i 1864. Han var valgt til borgmester, men preusserne ville ikke godkende valget. Han var også bestyrer af postembedet i Nordborg, men blev fyret af preusserne da han ikke ville aflægge ed til de nye magthavere. Det samme skete for Jacob Pingel i Sønderborg. Han var advokat og hans hus blev bombet under krigen. Han flygtede til Ærø men vendte tilbage efter krigen. Han nægtede også at aflægge ed og mistede retten til at være advokat. I 1869 åbnede han boghandel og begyndte at udgive Dybbøl Posten – en avis der talte det danske mindretals sag.
Og så er vi fremme ved næste fase: mindretallets kamp, hvor boghandlerne spillede en væsentlig rolle, men det er en anden historie.
Læs også Pia Rinks artikel om boghandlerne i Haderslev.
